Artikel top billede

Se de imponerende tal her: Så vild er væksten i den danske it-branche

Analyse: De danske it-virksomheder har for alvor fundet vækstformlen. Det går frem på alle vigtige nøgletal, afslører Computerworlds Top 100. Men it-branchens udfordringer bliver ikke mindre i de kommende år.

Top 100: Indrømmet. De fleste af os havde nok godt på fornemmelsen, at der nu i et stykke tid har blæst mildere vinde ind over det danske erhvervsliv.

Tal fra Danmarks Statistik viste for nylig, at Danmark nu i otte kvartaler i træk har oplevet vækst i bruttonationalproduktet (BNP).

Selvom første halvårs vækst lød på beskedne 1,7 procent i forhold til samme periode sidste år, så er to års uafbrudt vækst ikke noget at kimse ad.

Især ikke når Danmark og store dele af den vestlige verden for ganske få år siden befandt sig i et helt anderledes økonomisk uvejr i finanskrisens efterdønninger.

Selvom væksten fortsat er skrøbelig, ikke mindst i eurozonen, og der formentlig stadig er mange erhvervsledere, der nostalgisk mindes de gode gamle vækst-dage, så går det fremad - og det har det gjort længe efterhånden.

Vi tager pulsen på de danske it-firmaer

Den danske it-branche er ingen undtagelse, og faktisk kunne it-branchens vækstrater - hvis de alene var et udtryk for det danske samfunds formkurve - formentlig løse en hel del problemer med pressede sygehusøkonomier og kommunale spareøvelser.

For lad os bare smide de skeptiske miner og lade hovedkonklusionen fra Computerworlds årlige Top 100-undersøgelse stå et øjeblik: Det går rigtig godt i den danske it-branche.

Læs også: Her er vinderen af Computerworlds Top 100: Mød Danmarks dygtigste it-virksomhed

Top 100-undersøgelsen, hvor 453 danske it-virksomheder indgår, giver et godt overblik over, hvordan det går med de mange virksomheder, der indgår i undersøgelse. Det er dermed også en vigtig indikator for, hvordan den danske it-branche klarer sig.

Det er langt fra første gang, vi foretager undersøgelsen, og derfor er det også interessant at se på, hvordan de 453 virksomheder overordnet set klarer sig i det seneste årsregnskab sammenlignet med det forrige.

Så meget bedre går det

Hvis man stiger et pænt stykke til vejrs og betragter den generelle udvikling i de 453 selskabers regnskaber, er der især ét tal, der ikke bare er værd at hæfte sig ved - men også at glæde sig over: Resultatet før skat.

I forrige årsregnskab (2013) præsterede virksomhederne samlet set et resultat før skat på 7,4 milliarder kroner i afrundede tal. I 2014-regnskaberne var resultatet før skat hos de 453 virksomheder samlet set steget til 8,1 milliarder kroner.

Det er, hvis man regner efter med udgangspunkt i de specifikke tal, en vækst i resultat før skat på 8,3 procent.

Læs også: Her er vinderen af Computerworlds Top 100: Mød Danmarks dygtigste it-virksomhed

Mens vi naturligvis alle kender til it-virksomheder, der har haft en årlig vækst på betydeligt mere end dette - og virksomheder, der har haft betydeligt mindre vækst - så er 8,3 procent i årlig vækst godt gået af virksomhederne samlet set.

Ikke mindst når man husker på, at der trods alt "kun" er tale om væksten fra 2013- til 2014-regnskaberne. Det er slet ikke er utænkeligt, at 2015-regnskaberne kommer til at bidrage yderligere til festen.

Endnu mere interessant er udviklingen, når man husker på, at vi i forbindelse med sidste års Top 100 faktisk måtte konkludere, at virksomhederne fra 2012- til 2013-regnskaberne både havde mistet omsætning og leverede ringere resultater. Læs sidste år analyse af Top 100-undersøgelsens resultater her.

Bruger flere penge på løn

At det går fremad med hastige skridt for den danske it-branche understreges også ved, at lønomkostningerne fra 2013 til 2014 steg fra 39,9 milliarder kroner til 40,4 milliarder.

Der er råd til at ansætte flere folk, og der er råd til at betale mere i løn. Paradoksalt nok er netop behovet for nye it-medarbejdere og kampen om de bedste kompetencer på de nye vækstområder noget af de, mange it-erhvervsledere udtrykker bekymring for.

Læs også: Den danske it-branche sukker efter flere folk

Dels er der udfordringen med rent faktisk at skaffe de rette it-folk, når opgaverne strømmer ind, dels er der den efterhånden velkendte diskussion om, hvorvidt de danske lønninger kan opretholdes i en global konkurrence.

Indtil videre formår de 453 virksomheder i Top 100-undersøgelsen at øge resultat før skat, samtidig med at lønomkostningerne også stiger, men der er ingen tvivl om, at jagten på de rette kompetencer er en udfordring, vi kommer til at høre mere til i de kommende år.

Det er blevet vurderet, at der alene i dag mangler 3.000 it-specialister i Danmark, og at det tal vil stige i de kommende år.

Afkastningsgraden hos de bedste

En anden indikator for, at den danske it-branche er bedre kørende nu end for et par år siden er, at antallet af virksomheder med minus-resultater i Top 100-undersøgelsen falder.

I de forrige årsregnskaber havde i alt 93 selskaber ud af de 453 selskaber negative resultater - hvilket gav et samlet underskud på 1,7 milliarder kroner.

I den seneste bunke årsregnskaber er det kun 82 virksomheder, der giver underskud, og her lyder det samlede underskud på 1,6 milliarder kroner.

Afkastningsgraden er et andet centralt nøgletal for virksomhederne. Det er et udtryk for, hvor god virksomheden er til at forrente den samlede kapital i virksomheden.

Her tjener vinderne af Årets Top 100 som de gode eksempler, andre bør forsøge at gøre kunsten efter. Den samlede vinder, Commentor Aalborg, har eksempelvis en afkastningsgrad på 61,5 procent, mens Kiloo på andenpladsen har en afkastningsgrad på 65,9 procent.

Mindre kan dog naturligvis også gøre det, og ser man på de 100 virksomheder, der klarer sig bedst i Top 100-undersøgelsen, ligger den gennemsnitlige afkastningsgrad da også på omkring 33 procent.

Det kendetegner de 10 bedste selskaber

Top 100-undersøgelsen kårer virksomhederne ud fra en sovereignscore, der tildeles ved at sammenholde fire nøgletal fra virksomhedernes regnskaber.

De 10 bedst placerede virksomheder i dette års undersøgelse er: Commentor Aalborg, Kiloo, Saphira Consulting, Netip, Dustin, Sennheiser Communications, Telebilling, Uvdata, Siteimprove og Softcom Solutions.

Det er opløftende at se, at top 10-listen i virkeligheden viser, at der er mange forskellige virksomhedstyper med forskellige forretningsområder, der kan kæmpe med om guldmedaljerne.

Læs også: Top 100: Sådan kårer Computerworld Danmarks dygtigste it-virksomheder

En virksomhed som Commentor Aalborg arbejder eksempelvis med forretningssoftware, mens Kiloo baserer forretningen på udvikling af spil til mobile enheder, og Saphira Consulting, som navnet antyder, er en konsulentvirksomhed.

Top 10-listen indeholder også en virksomhed som Dustin, der er leverandør af it-udstyr, Sennheiser, der udvikler og sælger trådløse headset, og Telebilling, der har gjort en forretning ud af at udvikle løsninger til teleoperatørerne.

Med andre ord viser Top 100-undersøgelsen, at der ikke er én vej til succes, men derimod mange forskellige veje.

Derfor er fremtiden lys

Og dog. Der er i dag - på tværs af brancher og virksomhedstyper - en række vedblivende udfordringer, der skal håndteres, hvis man vil være en sund it-virksomhed - ikke bare i et enkelt årsregnskab, men over en længere periode.

I en global konkurrence er der ikke mange danske it-virksomheder, der kan slippe uden om et vist fokus på at begrænse omkostningerne og effektivisere processerne.

Der er heller ikke noget nyt i, at man have modet til at turde investere i nye forretningsområder - og evnerne til at spotte dem før konkurrenterne.

Man skal opsøge de nye forretningsområder aktivt med en innovativ udviklings-kultur i organisationen.

Det nye er derfor snarere den hastighed, hvormed innovationen skal finde sted.

Time-to-market skal speedes op, og det forudsætter en gennemgribende agilitet i virksomheden, teknologisk som organisationsmæssigt.

Læs også: Her er vinderen af Computerworlds Top 100: Mød Danmarks dygtigste it-virksomhed

Innovationen skal ske hurtigt og konstant - og det er vel at mærke uden, at det må gå ud over det fortsatte arbejde med at effektivisere den eksisterende forretning.

Det positive ved den udvikling er, at det langt fra kun er it-virksomhederne, der skal håndtere denne slags udfordringer, men virksomheder og offentlige institutioner generelt.

Det bringer os frem til et lyn-kig på de år, der venter forude for it-branchen.

For hvem er det nu lige, der kan sikre den fortsatte effektivisering i private og offentlige virksomheder og levere de løsninger, der kan sikre transformationen til en topmoderne, digitalt baseret virksomhed?

Den danske it-branche har fundet en effektiv vækstformel, og med den rette dygtighed og ihærdighed, er der ingen grund til at antage, at den ikke også vil kunne sikre yderligere vækst i de kommende år.