Se tallene: Disse danske it-konsulentvirksomheder betaler mest i løn

De danske konsulent- og rådgivningsvirksomheder har gyldne tider med masser af vækst. Her kan du se, hvor mange penge, der bruges på løn til medarbejderne.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

En stribe danske it-konsulent- og rådgivingsfirmaer, som Computerworld har set nærmere på, har masser af vækst i øjeblikket. Læs mere om det her.

Vores analyse af de syv selskabers forrige og seneste årsregnskab har vist, at omsætningen på et enkelt år er øget med 11 procent, mens det samlede resultat før skat er skudt i vejret med hele 48 procent.

Læs også: Danske it-konsulentfirmaer skovler penge ind: Så vildt går det for sig

Interessant nok er antallet af ansatte i samme periode kun øget med fire procent hos de syv selskaber: Accenture, Capgemini Sogeti, Devoteam Consulting, PA Consulting, Netcompany IT and Business Consulting, Visma Consulting og Rambøll Management Consulting.

Lønomkostningerne i fokus

I forbindelse med Computerworlds Top 100 har selskaberne også oplyst deres lønomkostninger, så her ser vi lidt nærmere på, hvor der spenderes flest penge i forhold til det antal ansatte, der er registreret i de seneste to årsregnskaber.

Det er ikke sjældent, at man hører udtrykket "dyre konsulenter", og som udregningerne herunder viser er der da også flere af virksomhederne, hvor lønomkostningen per medarbejder hører til i den høje ende.

Ikke mindst når man husker på, at det registrerede antal ansatte i virksomhederne inkluderer alt fra direktører til sekretærer og it-supportere.

Nedenstående er imidlertid gennemsnitstal, hvor den samlede lønomkostning er divideret med antal medarbejdere.

Det siger derfor ikke noget om det generelle lønniveau i virksomhederne, da der i princippet kan være få personer, der hiver en ekstrem høj hyre hjem og dermed trækker gennemsnittet op.

Men det siger noget om udgifterne til løn i forhold til antallet af medarbejdere - et ikke uvæsentligt parameter i en tid, hvor der er rift om de rette it-folk, men også et vedblivende behov for at holde udgifterne i en stram snor.

Her bruges der mest og mindst på løn

De højeste lønudgifter finder vi hos PA Consulting, hvor der i 2014 var registreret 174 ansatte og samlede lønomkostninger på 162 millioner kroner.

Det betyder, at lønomkostningen per ansat var 931.034 kroner i det seneste regnskab.

I samme ende af skalaen finder vi Accenture, hvor lønomkostningen per ansat i det seneste regnskab lå på 867.521 kroner, mens Devoteam Consulting lå på 818.181 kroner per ansat.

Læs også: Danske it-konsulentfirmaer skovler penge ind: Så vildt går det for sig

I den modsatte ende finder vi Rambøll Management Consulting, hvor de 297 ansatte i det seneste årsregnskab fører til samlede lønomkostninger på 163 millioner kroner.

Det betyder, at lønomokstningen per ansat lå på 548.821 kroner.

Netcompany IT and Business Consulting, der i det seneste regnskab havde registreret 468 ansatte, hører også til de virksomheder, der har de laveste lønudgifter.

Med en lønomkostning på 330 millioner kroner var virksomhedens lønomkostning per ansat 705.128 kroner.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at lønomkostningen per medarbejder er steget hos seks af syv virksomheder fra forrige til seneste årsregnskab.

Kun hos Rambøll Management Consulting er lønomkostningen per ansat faldet en smule.

Her er tallene: Så meget betales der i løn

Accenture

Antal ansatte 12/13: 477.
Samlede lønomkostninger: 408 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 855.345 kroner.

Antal ansatte 13/14: 468.
Samlede lønomkostninger: 406 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 867.521 kroner.

Capgemini Sogeti:
Antal ansatte 13: 273.
Samlede lønomkostninger: 145 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 531.135 kroner.

Antal ansatte 14: 267.
Samlede lønomkostninger: 185 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 692.883 kroner.

Devoteam Consulting:
Antal ansatte 13: 106.
Samlede lønomkostninger: 79 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 745.283 kroner.

Antal ansatte 14: 88.
Samlede lønomkostninger: 72 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 818.181 kroner.

PA Consulting:
Antal ansatte 13: 193.
Samlede lønomkostninger: 172 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 891.191 kroner.

Antal ansatte 14: 174.
Samlede lønomkostninger: 162 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 931.034 kroner.

Netcompany IT and Business Consulting:
Antal ansatte 13: 366.
Samlede lønomkostninger: 253 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 691.256 kroner.

Antal ansatte 14: 468.
Samlede lønomkostninger: 330 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 705.128 kroner.

Visma Consulting:
Antal ansatte 13: 116.
Samlede lønomkostninger: 81 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 698.275 kroner.

Antal ansatte 14: 125.
Samlede lønomkostninger: 95 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 760.000 kroner.

Rambøll Management Consulting:
Antal ansatte 13: 279.
Samlede lønomkostninger: 158 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 566.308 kroner.

Antal ansatte 14: 297.
Samlede lønomkostninger: 163 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 548.821 kroner.

Læs også:

Danske it-konsulentfirmaer skovler penge ind: Så vildt går det for sig

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Sektionsleder til IT Porteføljestyring i PET

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til Lokal IT på Hjørring Kaserne

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Nordjylland

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S