Artikel top billede

(Foto: © STANCA SANDA / Alamy / STANCA SANDA / Alamy)

Danskerne sælger brugte iPhones i tusindvis for at få råd til nye modeller

Danske iPhone-brugere er glade for at have det nyeste af det nyeste. Det fortæller dba.dk og Phonetrade, som begge oplever en stigende interesse omkring lancering af nye iPhones.

Onsdag blev den nye iPhone 6s lanceret.

Ny processor, et lidt anderledes design og Force Touch. Mange Apple-glade iOS-brugere er nok allerede nu klar til at lægge sig i kø ved de danske butikker, selvom den efter traditionen først kommer i salg til oktober.

Men med en mobiltradition i Danmark, hvor næsten 92 procent af alle danskere har en smartphone, så kræver det, at den gamle sælges først. Og det sker sjovt nok i stor stil omkring og kort efter en nylancering af en iPhone.

I hvert fald oplever Den Blå Avis en stigende mængde iPhone-annoncer på sin populære salgsside omkring september/oktober.

Tilbage i september 2014, da den nye iPhone blev lanceret, var der godt 6.600 iPhones af forskellig art til salg på dba.dk.

Men på bare en måned steg det tal til næsten det dobbelte, 12840 iPhones, hvorefter det flader ud igen. Der er altså et stort udbud af brugte iPhones på vej.

"Vi forventer helt klart at se en stigning i antallet af brugte iPhones på dba.dk i forbindelse med en nylancering af iPhone 6. Og vi er glade for at kunne facilitere videresalget af smartphones, så andre kan få glæde af, at gadgetfolket skifter til en nyere model," udtaler Sofie Folden Lund, kommunikationschef hos Ebay Danmark, der ejer dba.dk.

Læs vores nu et år gamle test af iPhone 6 her: Tre ugers test af iPhone 6 Plus: Kæmpestor, dyr, besværlig og herlig

Phonetrade: Firstmoverne sælger
Som det kan konkluderes ud fra dba.dk, så er det gadgetfolkene, som i stor stil sælger deres telefon videre. Det er de firstmovers, som ønsker at have det nyeste nye, og som forsøger at få en god pris for sin iPhone 6, så de kan købe en iPhone 6S.

Det bekræfter Morten Zachariasen, der er kommunikationsansvarlig hos Phonetrade.

Phonetrade er et firma, som lever af at indkøbe folks brugte telefoner - hovedsageligt iPhones og nyere Samsung-telefoner - og sælger dem igen, efter at de er blevet istandsat.

"Vi kan allerede nu se, at folk begynder at sende iPhone 6 Plus med 128 GB. Det var det spritnye fra Apple sidste år, da både den fysiske størrelse og den store lagerplads var en nyhed, så det var det, firstmovers købte. De blev revet væk sidste år, og det er dem, som vi ser kommer ind til os i disse dage op til lanceringen," forklarer Morten Zachariasen til Computerworld.

Phonetrade har været i gang i lidt over et år, og firmaet tror også på, at der kommer et opsving i forbindelse med lanceringen af iPhone 6s, men prisen kommer ikke til at falde meget.

"En iPhone 5s faldt jo først for alvor i pris her i år, så prisen kommer ikke til at blive ændret særlig meget på markedet," siger Morten Zachariasen.

Læs også: Apple opdager fejl i iPhone 6+ - vil reparere fejlen gratis




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere