Sådan arbejder Statens It med at stramme sikkerhedsskruen

Statens It har i de senere år modtaget flere sikkerheds-rap over fingrene fra blandt andet Risgrevisionen. Læs her, hvordan Statens It arbejder med sikkerheden, som handler om langt mere end den rigtige firewall-konfiguration.

Artikel top billede

Usikkerhed i backup, manglende kompetencer og manglende kontrol over brugeradgangen.

Det er blot nogle få af de områder, som Statens It i det seneste år er blevet kritiseret for flere gange af Rigsrevisionen og Finansministeriets interne koncernrevision.

Statens It har otte ministerier og godt 10.000 statslige brugere på sine systemer, 

Revisionerne mener altså på flere områder, at sikkerheden hos Statens It ikke har været helt tilfredsstillende i alle leder og kanter i 2014 og 2015, hvilket er taget til efterretning hos Statens It.

Informationssikkerhedschef hos Statens It, Vibe Vallentin Jensen, fortæller til Computerworld, at ud fra revisorernes kritik-liste er der nu kun to udestående punkter tilbage, som også vil blive løst inden længe.

Hun forklarer også, at to do-listen dermed ikke er færdig, så sikkerhedsfolkene hos Statens It nu kan læne sig tilbage og føle sig sikre.

"Vi bliver aldrig færdig med at arbejde med sikkerhed. Selvom vi skulle have gjort et godt stykke arbejde i dag, så skal vi i morgen igen være klar til at tænke fremadrettet om, hvordan vi beskytter os bedst muligt," forklarer Vibe Vallentin Jensen til Computerworld.

Skal reagere lynhurtigt

Arbejdet med sikkerhed stikker da også noget dybere end revisorernes hævede øjebryn og efterfølgende to-do-lister for at bringe orden i sikkerheden.

For i sommers blev en af Statens It's kunder ramt af et ondsindet ransomware-program, hvor bagmændene krævede løsepenge for at slippe grebet i data igen, efter de var kommet ind i systemerne via en 0-dagssårbarhed.

Læs også: Arbejdsskadestyrelsen på vej i fuld drift efter krav om løsepenge: "Vi har ikke betalt en krone"

Når den slags sker, skal it-afdelingen kunne reagere hurtigt.

Vibe Vallentin Jensen fortæller, at det tog 10 minutter at samle de ledende kræfter hos Statens It for at bekæmpe malware-bagmændene.

"Vi skal have evnen til at reagere hurtigt, når skaden er sket. Det sker igennem nedskrevne instrukser og klare processer, når beredskabsplanen træder i kraft," fortæller hun.

Mere end en firewall

Udover en klar beredskabsplan består sikkerhedsarbejdet også af mere end firewall-konfigurationer, som ellers var det altoverskyggende sikkerhedsmodsvar til de fleste trusler for blot få år siden.

I dag har Statens It indført flere lag af sikkerhed både før og efter firewall'en.

"Før firewall'en overvåger vi blandt andet ændringer i trafikken for eksempelvis at modstå DDoS-angreb, mens vi efter firewall'en kan blokere for uønsket trafik og specifikke domæner, som vi løbende modtager informationer via opdateringer i vores software og fra tjenester, som vi abonnerer på," forklarer Vibe Vallentin Jensen.

Lær fra netværket

Hun fortæller, at mens hackernes angrebsmetoder bliver mere og mere sofistikerede, har Statens It også indført interne auditeringer af sin sikkerhed, da den statslige it-leverandør i februar 2014 blev ISO 27000-certificeret.

"Det har blandt andet betydet, at sikkerhedsprocesser indgår helt naturligt i alle processer omkring den almindelige it-drift," siger Vibe Vallentin Jensen.

Hun understreger desuden vigtigheden af, at Statens It som andre offentlige it-spillere deltager i netværksmøder med andre it-sikkerhedschefer for at holde sig ajour med de nyeste trusler og sikkerhedsforanstaltninger.

"Arbejdet med it-sikkerhed er the never-ending-story," runder Vibe Vallentin Jensen af.

Læs også: 
Vigtig rapport afslører: Her er fire slemme it-fejl hos Skat

Annonceindlæg tema

Offentlig digitalisering

Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

Sarah Strøyer Hove

Norriq Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S