Artikel top billede

Afløser for Skats skandalesystem skal være klar i 2019 - kammeradvokat skal undersøge EFI-leverandører

Afløseren til Skats kuldsejlede EFI-system skal være klar i 2019. IBM, CSC og KMD er de naturlige til jobbet. "Det er jo et dilemma, når man står i sådan en situation som den her," siger skatteminister Karsten Lauritzen (V) til Computerworld.

EFI skal udfases gradvist og afløses helt af et nyt it-system i 2019.

Inden da skal det skandaleombruste system koste hoveder i Skat, og Kammeradvokaten skal undersøge leverandørerne, som er de samme leverandører, som står forrest i køen, når afløseren til EFI skal i udbud.

Det er konklusionen i det oplæg, som skatteminister Karsten Lauritzen (V) har fremlagt på et pressemøde i dag.

De sædvanlige mistænkte

Et nyt inddrivelsessystem er ikke nogen lille opgave, og listen over it-virksomheder i Danmark, som kan levere den vare er ganske lig listen over virksomheder, der har leveret skandalesystemerne Debitormotor og EFI.

"Det er jo et dilemma, når man står i sådan en situation som den her," lyder det fra Karsten Lauritzen, da Computerworld spørger til det absurde i at lade de selvsamme virksomheder som skal undersøges af Kammeradvokaten byde på en erstatning for EFI.

Skatteminsteren har dog en idé til, hvordan man kunne gribe dilemmaet an.

"Man kan jo forsøge at skabe noget mere ejerskab ved for eksempel at bygge små projekter og bygge oven på dem."

Mindre er bedre

En af de eksperter, som ved mest om offentlige it-projekter, er Erik Bonnerup, manden bag den såkaldte Bonnerup rapport fra 2001.

Han har længe anbefalet, at offentlige it-projekter blev gennemført i små funktionelle etaper, frem for som de mastodontiske og altomfattende systemer, som har voldt så store problemer for Skat.

"Vi foreslog jo allerede i vores rapport i 2001, at man opdeler den slags i mindre etaper. 80 porcent af det sådan et system skal kunne kan klares med 20 porcent af det arbejde, der ligger i et kæmpesystem," lyder det fra Erik Bonnerup.

Han stiller sig dog stadig uforstående overfor, hvordan EFI overhovedet blev udarbejdet, som det gjorde.

"Det undrer mig meget, at man ikke læste vores rapport, inden man gik igang med et kæmpesystem som EFI."

Læs også: Skats syge it-system skal kureres, men hvad fejler det egentlig?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere