Nederlag til TDC i Østre Landsret: Rivaler kan forlange at TDC graver fibernet ned for sig

TDC skal betale, når kunder hos konkurrenterne skal kobles op på deres fibernet i Storkøbenhavn og Nordsjælland. Det kan betyde en stor satsning på et fibernet, som telegiganten længe har været udskældt for at ignorere.

Artikel top billede

TDC skal betale for konkurrenternes kunder. Det er resultatet af en afgørelse i Østre Landsret onsdag.

Afgørelsen sætter punktum for en fem år gammel strid om, hvor vidt konkurrerende selskaber kan bede TDC om at etablere stikledninger fra sit fibernet i København og Nordsjælland ind til konkurrenternes kunder.

Vel at mærke uden at TDC får nogen kompensation for arbejdet.

"Overordnet er det jo en rigtig ærgerlig sag for TDC, at selskabet skal hjælpe konkurrenterne med at stjæle kunder fra TDC," lyder dommen fra teleanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank.

Kan betyde fibersats fra TDC

TDC er blevet kritiseret for ikke at udvikle sit fibernet tilstrækkeligt, siden firmaet i 2009 købte Dong's fibernet i Storkøbenhavn og Nordsjælland, og Morten Imsgard mener, at TDC har manglet motivation på området.

Det kan du læse mere om her: Dansk Energi: Fiberudrulning er gået i stå i TDC-områderne.

"De selskaber, som anklager TDC for ikke at udvikle fibernettet, har jo en pointe. Det er dyrt at koble kunderne på fibernettet, og TDC har ikke nogen interesse i at koble dem på, for de har andre muligheder som coax-kabler," siger Morten Imsgard.

TDC's planer med coax-kabler kan du læse mere om her: Sådan vil TDC levere 1 gigabit internet til danskerne.

Nu, hvor Østre landsret har truffet sin afgørelse, ser billedet dog anderledes ud for TDC.

Og det kan betyde, at TDC omfavner fiberløsningerne i en hidtil uset grad for at holde på kunderne.

"Afgørelsen kan tvinge TDC til at være mere aggressive på deres fibernetværk i Nordsjælland. For TDC kan lige så godt grave for sig selv frem for at grave for konkurrenterne. For hvis man både mister kunder og skal betale for det, er det jo ret ærgerligt," vurderer Morten Imsgard.

Stort potentiale

Konkurrenterne er heller ikke blinde for de muligheder, som afgørelsen medfører.

"Det er super positivt, at vi endelig har fået den afgørelse. Det åbner for et stort potentiale på Sjælland, hvor fibernettet jo har ligget passivt," vurderer Jørgen Stensgaard, direktør i fiberbredbåndsudbyderen Waoo.

TDC er uimponeret

TDC selv taler i betydeligt mere afdæmpede toner om sagen.

"Afgørelsen har ikke den store betydning for os. Det der var gældende i går, gælder også i dag, så forretningsmæssigt betyder det ikke det store," lyder det i en mail fra presserådgiver Mette Marie Rasmussen.

Hvorfor ikke i hele landet?

Men hvorfor er det kun TDC som skal åbne sit fibernet for konkurrenterne?  

Sagen begyndte allerede i november 2010, da IT- og Telestyrelsen afgjorde, at TDC skulle betale for at etablere stikledninger til konkurrenters kunder, hvis de boede mindre end 30 meter fra TDC's fibernet.

Siden har sagen været forbi både Teleklagenævnet og EU-domstolen, som bekræftede beslutningen.

Teleanalytiker Morten Imsgard stiller sig uforstående over for beslutningen om, at det kun er TDC, som skal tilbyde gratis stikledninger til sine konkurrenter.

"Det virker ret drastisk. For hvis man er fibernetudbyder i Jylland og skal betale for at grave sine egne stikledninger, hvorfor skal man så ikke bare starte med TDC's kunder i Nordsjælland? Nogle gange kommer der jo nogle ting fra EU, som man må ryste på hovedet af."

Hos TDC rystes der også på hovedet over afgørelsen.

"Der er et misforhold mellem den måde, man regulerer TDC og f.eks elselskaberne. Elselskaberne får lov til at beholde deres fibermonopol i et område af landet, mens TDC skal åbne sit net for konkurrenter og tilmed etablere stikledninger for konkurrenterne på op til 30 meter," skriver Mette Marie Rasmussen fra TDC's presseafdeling.

Konkurrenterne er uenige

Den holdning går ikke igen konkurrenterne.

Hos Waoo mener direktør Jørgen Stensgaard, at afgørelsen er, som den er, fordi TDC ikke udbyggede fibernettet tilstrækkeligt.

"Humlen er jo, at TDC er så store og har en interesse i at bibeholde gammel teknologi, og det er ikke til gavn for forbrugerne. Hvis man gjorde det samme med fibernet i resten af landet, ville TDC jo kunne smadre markedet via deres størrelse."

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S