Artikel top billede

52-årige Henrik Bodskov er nyudnævnt administrerende direktør i IBM Danmark.

Mystisk vagtskifte: IBM Danmark får ny administrerende direktør

Efter kun et halvt år på posten som administrerende direktør i IBM Danmark er Lars Clausen færdig på posten. Læs her, hvem der skal afløse ham som direktør for IBM Danmark.

IBM Danmark har i dag udnævnt Henrik Bodskov til ny administrerende direktør blot et halvt år efter, at selskabet ellers havde placeret Lars Clausen i direktørstolen.

I IBM's pressemeddelelse i anledning af udnævnelsen af Henrik Bodskov til direktør angiver selskabet ingen forklaringer på, hvorfor der skal skiftes ud på direktørposten allerede nu.

I stedet bruger den internationale it-mastodont meddelelsen på at forklare, at Henrik Bodskov tiltræder, mens selskabet er på vej ind i en ny æra, som bliver kaldt for Cognitiv Business, som du kan læse mere om her.

Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra IBM Danmark om baggrunden for, at Henrik Bodskov bliver selskabets nye administrerende direktør.

"Jeg kan ikke sige mere, end der står i pressemeddelelsen. For man laver jo sådan nogle aftaler, når man skilles, og de aftaler må vi overholde," siger IBM Danmarks kommunikationschef Benedicte Strøm til Computerworld. 

En rigtig IBM'er

52-årige Henrik Bodskov kommer fra IBM's egne rækker, hvor han siden 2011 har været en del af IBM Danmarks øverste ledelsesteam.

Han kom til IBM via selskabets opkøb af PwC Consulting i 2002. Indtil da havde han siden 1998 været ansat i PwC Consulting, hvor han blev partner i 1999.

Henrik Bodskov har en kandidatgrad i Strategy, Analytics og Management fra CBS (Copenhagen Business School) og et diplom i ledelse af it- og service-virksomheder fra SIMI (Scandinavian International Management Institute).

Henrik Bodskovs arbejdssted vil være på IBM Danmarks hovedkontor i Holte, hvor han vil erstatte Lars Clausen, skriver IBM i sin pressemeddelelse.

I følge kommunikationschef Benedikte Strøm vil den nyudnævnte direktør ikke tale med pressen, før han har været rundt i firmaet og præsentere sig selv. Det tyder på, at udnævnelsen er sket under et vist tidspres.

Læs også: 
IBM Danmarks nye direktør: Sådan skal IBM se ud i fremtiden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere