Artikel top billede

Tor er klar med politi- og spion-sikker chat

Tor-netværket, der anonymiserer internetbrugerne på godt og ondt, har nu Tor Messenger klar til test.

Tor er en internet tjeneste, der kan gøre dig anonym på nettet.

Netværket anonymiserer brugeren blandt andet ved at sende trafikken gennem et verdensomspændende netværk af klienter, så den er umulig at følge for andre.

Da Tor er yderst anvendelig til at holde på hemmeligheder anvendes netværket i stor stil af kriminelle, som forsvinder under politiradaren gennem Tor.

Du kan læse meget mere om Tor-netværket her: Tag med på en rejse ned i det dybe, sorte net hvor kriminelle og aktivister holder hof

Nu arbejder Tor-folkene så på at udvikle deres helt egen messenger-tjeneste.

På projektets blog skriver udviklerne, at den nye tjeneste er blevet døbt noget så sigende som Tor Messenger, og at den nu er klar til betatest.

Den skal være grundlaget for brugervenlig og usynlig udveksling af meddelelser på nettet.

Bygget på Instantbird

Tor Messenger er bygget på den eksisterende platform fra chat-programmet Instantbird tilføjet de egenskaber, der benyttes af Tor til at skjule kommunikationen.

Ideen med en messenger med indbygget Tor-teknologi er at gøre adgangen mere tilgængelig og brugervenlig samt at udvikle en sikker klient ved at kombinere off-the-record messaging med Tor-løsningen.

Tor dækker over brugerens placering, mens off-the-record messaging tilføjer kryptering til chatten.

Endnu fungerer programmet kun i en beta-version, og derfor kan man endnu ikke stole på, at der er fuld anonymitet i denne form.

Tilbagemeldinger fra brugerne skal nu skærpe sikkerheden.

I Danmark er der omkring 7.000 daglige brugere af Tor.

Du kan læse mere om Tor Messenger på denne blog.

Læs også:
Tag med på en rejse ned i det dybe, sorte net hvor kriminelle og aktivister holder hof

Han var med til at afsløre Stuxnet: "Der er tonsvis af spionageprogrammer"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere