Tablet-salget styrtdykker: Forbrugerne vender ryggen til tablet-computerne

Tablet-salget er ramt af kraftig nedgang, og kun 17 procent af forbrugerne har planer om at købe ny tablet til næste år. Spørgsmålet er nu, om tablet-markedet er igang med sine sidste åndedrag. Eller om der en redning på vej.

Artikel top billede

Tablet-salget falder med meget stor fart, og alt tyder på, at faldet vil fortsætte langt ind i fremtiden.

Salget faldt hele 20 procent i årets tredje kvartal sammenlignet med det tilsvarende kvartal i fjor - hvor det også var faldet i forhold til året tidligere.

Og nu viser en ny undersøgelse fra analysehuset Gartner, at kun 17 procent af forbrugerne har planer om at købe en ny tablet-computer inden for det kommende års tid.

Det bygger Gartner på en rundspørge blandt 19.000 privatforbrugere i seks lande.
Salget af tablet-computere har været ramt af nedgang i mere end et år.

Grunden skal vi ifølge Gartner finde i smartphone-udviklingen, der i langt tid har bevæget sig mod større skærme og større computerkraft som vi for eksempel ser det med iPhone 6 Plus og Samsung Galaxy S6 Edge Plus.

Disse to phablets har skærmstørrelser på henholdvis 5,5 og 5,7 tommer, men en klassisk tablet-computer har en skærm på 7 tommer. Den lille forskel har gjort, at tablet-computeren i mange tilfælde er ved at miste sin eksistens-berettigelse i de forskellige husstande.

Gratis opgraderinger

Tablet-salget er desuden udfordret af fremkomsten af de såkaldte '2-in-1'-computere, som eksempelvis Microsofts Surface-computere, som flere og flere får øjnene op for.

'2-in'1'-computere med deres aftagelige skærme kan fungere som både klassiske bærbare computere samt som tablet-computere - alt afhængig af de givne behov og vilkår.

Samtidig er tablet-markedet for tiden præget af, at de store leverandører af styresystemer i stor stil udsender gratis opgraderinger af tablet-computernes styresystemer.

Disse gratis 'moderniseringer' har været med til at få forbrugerne til at holde fast i deres nuværende tablet-computere, selv om mange af dem er ved at være oppe i årene - hvilket i computer-verdenen vil sige tre år eller ældre.

"De fleste applikationer fungerer fint på tablet fra første og anden hardware-generation, og med de gratis opgraderinger af styresystemer, har forbrugeren intet behov for at udskifte enheden," lyder det fra Gartner-analytiker Maike Escherich.

I især den vestlige verden er markedet stort set mættet. I USA findes der en tablet-computer i mere end to tredjedele af husstandene. Det samme billede gør sig gældende i mange lande.

Ifølge Gartner vil tablet-salget fortsætte med at falde, medmindre markedet begynder at udvikle stærke tilskyndelser til at opgradere: Enten ny, banebrydende teknologi, manglende opdateringer eller andre motivations-faktorer.

Det ligger således lige for, at mange af de nuværende tablet-ejere slet ikke vil købe en ny tablet-computer, når den gamle er slidt op. Istedet vil op mod halvdelen af de nuværende tablet-ejere her skifte til enten en '2-in-1' eller en phablet.

Udviklingen underbygges af Apple, der med lanceringen af iPad-computeren satte skub i hele tablet-markedet.

Apple er verdens største leverandør af tablet-computere, men selskabets salg af iPad-computere er faldet støt i lang tid og landede i det seneste kvartal på et samlet globalt salg på under 10 millioner styk for første gang siden 2011.

Det kan du læse mere om her: Apple skovler penge ind på iPhone - men salg af iPad falder faretruende

Apple er imidlertid klar med nye iPad-modeller for første gang i relativt lang tid, nemlig iPad Pro og iPad mini 4, ligesom det ventes, at selskabet er på vej med en iPad Air 2.

Disse nye produkter vil måske kunne sætte nyt fut i salget for Apple.

Også antallet af solgte Samsung-tablet-computere er faldet med omkring 20 procent i forhold til samme periode i fjor til 7,9 millioner styk, mens kinesiske Lenovo solgte 3,1 millioner tablet-computere.

Det kinesiske marked har oplevet det største fald i antallet af solgte enheder, som er faldet med hele 34 procent i forhold til samme kvartal i fjor.

Læs også:

Det store tablet-boom er allerede slut - hvad gik der lige galt?

Der sker store ting på tablet-markedet: 2-i-1-produkterne bliver afgørende.

Apple og Samsung mister grebet om tablet-markedet: Konkurrenterne stormer frem

Tablet-markedet udvikler sig helt forkert for Apple: iPad-nedtur forude.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (Datacenter Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Midtjylland

Forsvaret

AI engineer til Forsvarets AI Center

Københavnsområdet

Gyldendal A/S

Erfaren udvikler med AI-fokus

Københavnsområdet

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S