Når big data bliver til kunst: It-folkene griner, til de opdager, at jeg anvender de fedeste algoritmer

Reportage: Han bruger nogle af verdens mest avancerede algoritmer inden for big data, men ikke for at tjene penge elle optimere forretningen: Han skaber kunstværker med data. Mød kunstneren her.

Artikel top billede

På Jer Thorps visitkort står der data virtualization artist, hvilket overstat til dansk betyder noget i retning af it-kunstner.

Dem er der ikke mange af, men det burde der måske være, for hans værker er ret bemærkelsesværdige.

Han har specialiseret sig i at præsentere data på andre måder, end man normalt gør - hvilket du nok selv har oplevet - gennem diagrammer i Excel.

Gennem dataanalyse baseret på eksempelvis algoritmer bygger han visuelle værker, der opfylder to kriterier: De skal tiltrække opmærksomhed, og så skal beskueren lære noget nyt.

Det handler om at blande kunst og (big) data sammen for at opnå nye sammenhænge.

Griner it-folk ikke lidt i skægget, når du fortæller, at du er it-kunstner?

Ha, ha. Jo, det sker, der er en meget skarp opdeling mellem naturfag og kunst eksempelvis i skolesystemet. Men i det kunstnerfællesskab, hvor jeg arbejder, er vi langt foran virksomhederne, når det handler om teknologi. Vi skriver eksempelvis algoritmer, som erhvervslivet ville gøre meget for at få fingrene i," fortæller Jer Thorp, da Computerworld møder ham på SAS Institutes Analytics-konference 2015, der bliver afholdt i Rom.

Det pjuskede hår og den skødesløse påklædning sender da også nogle andre signaler end de mange jakkesæt og slips, der ellers pryder konferenceområdet.

"Big data er i øvrigt en dårlig betegnelse. Det handler om at samle fokuserede eller mindre sammenhænge."

Men der er vel lysår mellem kunst og it-folk, der bygger big data-løsninger til at forøge salget?

"Nej. Jeg tror de fleste it-folk, ingeniører, matematikere er meget kreative folk. Men de er i en verden, hvor der skal gives svar på alt. Min opgave er det modsatte. Jeg vil bringe nye spørgsmål frem i lyset. Kun ved at stille spørgsmål kan man komme videre med data. Det gælder også i forretningen."

Hvor finder du data til dine værker?

"Det er meget forskelligt. Et eksempel på et dynamisk værk er, at vi samler alle de Twitter-beskeder fra hele kloden, hvor der bliver skrevet godmorgen. Dem samler vi i et 3D-interface, hvor de popper op med en farve, præcis når de bliver Tweetet," fortæller han.

"Men ofte handler det om, at virksomheder, forskere eller medier bestiller os til at præsentere data på en anderledes måde for at åbne folks øjne."

Et eksempel er et forsøg på at demonstrere online-reklamers manglende evne til at ramme modtageren.

"Der er bygget en kæmpe industri op omkring målrettede online-reklamer. Vi gjorde det modsatte, og vi byggede værker bestående af reklamer, hvor vi satte skribenter til at fortælle om den person, der havde modtaget alle disse målrettede reklamer. Vi vendte præmissen."

"Det er en øjenåbner. For reklamerne siger intet om brugerne, hvilket betyder, at reklamerne ikke rammer rigtigt. Det er et eksempel på et digitalt værk, der åbner folks øjne.," fortæller han.

Er kunst og data ikke to helt forskellige discipliner? Data er fakta, mens kunst er fantasi.

"Sådan ser jeg det slet ikke. Det handler også om tidspunkter, historier og sammenhænge. Præcis som god kunst. Aktive data som eksempelvis tweets fortæller noget om folk og samfundet. Men man må ikke tro, at man kan bruge data ukritisk, man skal også spørge folk."

Hvad mener du med det?

"En skole i USA blev stemplet som et dårligt sted at være på baggrund af en dataanalyse af Twitter-beskeder. Det stempler både skolen og de studerende. Men det var slet ikke rigtigt. Dem, der havde lavet undersøgelsen, havde glemt at spørge skolen om forholdene. Man skal ikke tro på data. Der er et kæmpe gab mellem data og mennesker."

"Vi er slet ikke vant til at se data om os selv, men data giver først mening, når vi kan genkende os selv. Det betyder også, at vi vil opleve nogle moralske og etiske områder, der ikke bliver prioriteret særlig højt i dag."

Hvordan laver man god kunst af data?

"Det handler bare om at præsentere informationerne på en anderledes måde. Man skal overraske, provokere og gøre folk klogere," fortæller den lille krøllede mand fra USA.

Læs også:
Ny kæmpesamling kunst på nettet: Her er otte perspektiver på big data og vores kulturarv

Sådan digitaliseres vores kulturarv på en platform af open source

Google er klar til at vise dansk kunst

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    Agentic AI kræver mere end teknologi

    De fleste virksomheder har efterhånden bevist, at AI virker. Pilotprojekter leverer resultater. Medarbejdere bruger generative AI-værktøjer. Nye use cases dukker op på tværs af organisationen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S