Her er Volvos nye selvkørende bil-koncept: Vil være klar på vejene i 2017

Volvo er på vej med selskabets første selvkørende bil, som bliver specielt designet til pendlere, der ønsker at bruge transporttiden på arbejde.

Artikel top billede

Den svenske bil-producent Volvo er på vej til at sætte selskabets første selvkørende bil i produktion.

Selskabet har offentliggjort billeder af den kommende automatiske bils interiør samt nogle tanker bag konceptet, der nu skal videreudvikles til en rigtig bil.

Ifølge planen skal en hel flåde af bilen - der foreløbigt hedder 'Concept 26' - køre ud på vejene i og omkring svenske Göteborg i 2017.

Volvo har valgt navnet 'Concept 26' ud fra statistikker, der viser, at den gennemsnitlige pendler bruger 26 minutter på at køre på arbejde.

Det er nemlig hensigten, at bilen primært skal henvende sig til pendlerne, som sagtens kan finde andre måder at bruge tiden på end at styre en bil - for eksempel at læse eller på anden måde forberede sig på arbejdsdagen.

Volvo har til bilen udviklet et særligt sæde- og førerplads-design, som former sig efter det mode, som bilen sættes i - 'Drive,' 'Create' eller 'Relax.'

I 'Relax' trækkes rattet væk fra chaufføren, ryglænet lægger sig tilbage og en 25"-skærm dukker op af handskerummet. Det er her hensigten, at chaufføren slet ikke behøver at kigge på vejen.

I 'Drive' skal Volvoen køres som en almindelig bil, mens den i 'Create'-mode byder på en mere aktiv position for chaufføren, der dermed kan få plads til at arbejde på den indbyggede skærm.

Volvo melder sig dermed ind i kampen med flere andre producenter, der ligeledes er langt med udviklingen af selvkørende biler.

Google har arbejdet på selskabets lille boble - der er helt selvstyrende og ikke engang har i et rat - i årevis, mens amerikanske Tesla har bedyret, at selskabet ligeledes vil være på banen med en selvkørende model i løbet af 2017.

Flere andre arbejder ligeledes med teknologier til selvkørende biler, som der er bred enighed om vil komme til at præge bilbranchen inden for en relativt kort årrække.

Der er mange fordele ved selvkørende biler - ikke mindst når det gælder udnyttelse af det mange steder presserede vejnet. Selvkørende biler kan nemlig køre meget tæt uden at der er risiko for, at de rammer hinanden.

Det vil betyde, at vejnettet vil kunne pakkes langt tættere end i dag, hvor det er påkrævet, at køretøjer holder god afstand til hinanden.

Volvo er i øvrigt den første bil-producent, der klart og utvetydigt erklærer, at selskabet tager fuld ansvar for alle uheld, som bilen forårsager.

"Vi er helt overbeviste om, at bil-producenten bør tage fuldt ansvar for bilens handlinger, når bilen kører i fuldautomatisk mode," lyder det fra selskabet.

Læs også:

Volkswagen hyrer Apple-udviklingschef: Ekspert i selvkørende biler

Nu kan Tesla S køre selv med Autosteer: Vi har været på tur i den (næsten) selvkørende bil

Dansker spiller vigtig rolle i Mercedes-Benz' fremtidsvision: Denne bil er spydspidsen i kampen mod it-giganterne

Annonceindlæg tema

Identity & Access Management er blevet rygraden i digital sikkerhed

Denne side indeholder artikler med forskellige perspektiver på Identity & Access Management i private og offentlige organisationer. Artiklerne behandler aktuelle IAM-emner og leveres af producenter, rådgivere og implementeringspartnere.

Navnenyt fra it-Danmark

Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Marie Søndergaard

Energinet

Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

Henrik Sandmann

Infosuite A/S

Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

Mads Linné Kaasgaard

Renewtech ApS

Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job