Artikel top billede

Ny rapport: Danske hosting-firmaer i vild vækst - opkøbsbølge kan være på vej

Markedet for hosting er en guldgrube for en stribe danske it-firmaer, viser ny rapport. En stribe af de lokale danske spillere på markedet præsterer både kraftig vækst og solid indtjening. Det kan udløse en bølge af opkøb og fusioner.

En stribe danske it-firmaer spinder guld på at levere outsourcing til især mindre og mellemstore virksomheder. Det gør de skarpeste hostingudbydere til oplagte mål for opkøb eller fusioner.

Det spår rådgivningsfirmaet Capitalmind, som i en ny rapport har analyseret økonomien i 31 danske hosting-udbydere.

I perioden fra 2012 til 2014 har de 31 firmaer i gennemsnit præsteret en vækst i bruttofortjeneste på ni procent. Og blandt de 15 bedste hosting-firmaer ligger det gennemsnitlige vækst i indtjeningen helt oppe på 25 procent.

Hosting-firmaernes succes er ifølge Capitalmind udtryk for, at især mange mindre og mellemstore virksomheder stadig ikke har outsourcet deres data, applikationer og it-drift til mere eller mindre cloudbaserede løsninger.

Hele 67 procent af danske virksomheder har stadig deres it in-house, og hosting-branchen har derfor stort potentiale for yderligere vækst, lyder det fra managing partner i Capitalmind, Stig Madsen Lachenmeier.

"De her virksomheder vokser meget mere end både samfundsøkonomien og resten af it-branchen. Derfor er det en meget spændende niche," siger han og peger på, at der over de sidste år er sket en kraftig professionalisering blandt hosting-firmaerne.

Står ved et vadested

Capitalmind er rådgivningsfirma indenfor såkaldt corporate finance. Firmaet lever med andre ord af at hjælpe investorer med at finde brancher og enkeltvirksomheder, hvor der er bedst udsigt til at få en økonomisk gevinst.

"Nogle hosting-firmaer er startet for måske 10 år siden som startups og har nu udviklet sig nu til at være små veldrevne virksomheder. Men mange af dem står nu og skal tage stilling til, om de skal følge med markedet. Og så er de nødt til at vokse yderligere," siger Stig Madsen Lachenmeier.

Han lægger ikke skjul på, at flere af de succesfulde hosting-firmaer er oplagte kandidater til kommende fusioner eller opkøb fra investeringsfonde eller andre spillere i markedet, der er på udkig efter virksomheder, der kan give solidt afkast.

"Jeg er ikke i tvivl om, at der kommer nogle transaktioner i det her marked. Man skal have en vis størrelse og en finansiel styrke for hele tiden at udvikle nye produkter og følge med teknologisk. Det driver en konsolidering," siger Stig Madsen Lachenmeier, som dog ikke ønsker at sætte navn på hvilke hostingfirmaer, som investorerne finder mest appetitlige.

Hostingfirmaer med størst indtjening (EBITDA - tkr.) 2012 til 2014.

 

 2012 2014
EG Data Inform A/S 54.25050.159
Interxion Aps 37.55733.468
Zitcom A/S22.32630.211
DanDomain A/S31.11827.917
A/S Scannet28.75522.533
IT Relation A/S9.13722.003
Front-data A/S8.29617.341
Netic A/S8.38813.624
Outforce A/S10.98212.715
Cohaesio A/S10.76911.956
Jaynet A/S7.68411.879
HostNordic A/S8.03510.820
Athena IT-Group A/S15.02210.786
T26 Technology A/S2.8828.301
Inventio.it A/S7.2887.739
Kilde: Capitalmind - Fabulous 15 - Hosting

Læs også:

TDC ved at sælge sin hosting-forretning for en milliard kroner

Danske hostingfirmaer melder Microsoft for brud på konkurrenceregler




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere