Telegigant: Vi kan stoppe irriterende online-reklamer på netværks-niveau

Den største mobiludbyder på de britiske øer har lagt en strategisk plan for, hvordan selskabets 27 millioner kunder selv kan skrue op og ned for antallet af mobilreklamer.

Artikel top billede

Storbritanniens største mobilselskab, EE, som er en sammensmeltning af Deutsche Telekom og Orange, har smidt en sand reklamebombe i den britiske reklameindustri.

EE's administrerende direktør forklarer nemlig, at EE overvejer at lade selskabets omkring 27 millioner kunder selv bestemme, hvad de vil se af reklamer på deres smartphones og ikke mindst, hvordan mobilkunderne bliver registreret af diverse mobilannoncører.

Det kræver så, at EE griber ind i reklamerne på netværksniveau.

De vil så efterfølgende kunne blokere for visse typer af reklamer i mobilnettet og potentielt også i apps, herunder også pop-up-reklamer og lyden på reklamerne, skriver The Telegraph.

Kan drive folk til vanvid

Til den operation har EE og selskabets direktør Olaf Swantee udarbejdet en strategisk gennemgang af de muligheder og værktøjer til at modgå reklamer, som kan blive overdraget til kunderne.

"Vi synes, det er vigtigt, at kunderne på længere sigt kan få tilbudt flere valg og kontrol over niveauet og intensiteten af reklamer på mobilen," forklarer Olaf Swantee til The Sunday Telegraph.

Han tilføjer sit synspunkt om, at det er en vigtig debat, hvilket er årsagen til, at EE har udarbejdet sin strategiske rapport internt, så mobil- og bredbåndsselskabet allerede nu kan overveje sin position omkring mobil-reklamer.

"Ikke alle reklamer er dårlige. Når en virksomhed formår at ramme rigtigt, bliver det værdsat og skaber en forbindelse. Men når det er forstyrrende, kan det drive folk til vanvid," siger EE-bossen Olaf Swantee til The Telegraph.

Udfordrer milliardindustri

EE er lige nu ved at blive opkøbt af det tidligere telemonopol, BT Group også kendt som British Telecom, for 132 milliarder kroner.

Selskabets udsagn omkring bremsning af reklamevisning på netværksniveau vil uden tvivl skabe ravage på det britiske mobilreklame-marked, som har rundet en omsætning på 21 milliarder kroner.

Ian Maude, som er digitale reklame-ekspert hos netværksanalysevirksomheden Enders Analysis, vurderer over for The Telegraph, at andre operatører kan følge i fodsporerne på EE.

Især hvis det lykkes EE at skabe sig en konkurrencemæssig fordel ved at tilbyde kunderne reklame-blokeringsmuligheder.

Læs også:
Yahoo til brugere: Sluk adblocker eller vi blokerer for adgangen til din mail

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S