Adobe erkender: Flash er dødsdømt - men får alligevel nyt navn på gravens rand

Adobes Flash ændrer navn, og samtidig rykker Adobe sig tættere og tættere på standarder som HTML 5.

Artikel top billede

Det er efterhånden ikke mange, der bakker om Flash-teknologiens berettigelse i fremtidens webmiljø.

Dels er Flash en kilde til vedblivende sikkerhedsudfordringer, dels har HTML 5 overhalet Flash på en række områder og er en langt mere moderne og tidssvarende platform at bygge web-løsninger og -indhold på.

Nu tager producenten Adobe så konsekvensen og afliver Flash - men dog kun er det i første omgang kun Flash-navnet, som dør.

For Flash Professional CC bliver nu omdøbt til Adobe Animate CC.

Det skriver Adobe på sin blog.

"For bedre at kunne repræsentere position som det førende animations-værktøj til web og andet, vil Flash Professional blive omdøbt til Adobe Animate CC fra den frigivelse i starten af 2016."

"Vores kunder har gjort det klart, at de gerne vil have, at vores kreative applikationer udvikler sig til at understøtte flere forskellige standarder, og det er vi villige til at gøre," lyder det fra Adobe på bloggen, hvor Animate CC bliver præsenteret som selskabets flagskib til at udvikle HTML 5-indhold med.

Har allerede omskrevet værktøjet
Selskabet forklarer samtidig, at Flash Professional over de seneste par år er blevet totalt omskrevet for bedre at kunne understøtte HTML 5 og WebGL.

"I dag anvender over en tredjedel af det indhold, der skabes i Flash Professional, HTML 5, og det når over en milliard devices på verdensplan."

Men det er ikke sådan, at den nuværende og usikre Flash bare bliver dræbt, da Flash forsætter med at blive brugt i webspil og i videoer.

"Fremadrettet er Adobe opsat på at arbejde med industripartnere, som vi har med Microsoft og Google, for at sikre os, at der er en fortsat kompatibilitet og sikkerhed i Flash-indhold," lyder det videre på Adobe-bloggen.

En skindød kigger fremad

Dermed må vi konstatere, at det kun er navnet Flash, der er aflivet, mens Flash-teknologien kun er skindød, efter det blev udråbt som den største sikkerhedstrussel i 2015.

Læse mere her: Sikkerhedstrussel: Her er de største software-syndere i 2015

I sin meddelelse sidestiller Adobe dog for første gang HTML 5 med sin eget sønderskudte Flash-platform med blandt andet lanceringen af en HTML 5 Player til desktop-folket.

Så selvom Adobe kun begrænser sig til en navneændring for Flash, må det trods alt tolkes som, at en standard som HTML 5 vinder indpas hos it-selskabet - både for sikkerhedsbevidste brugere og for Adobe selv.

"Fremadset opfordrer vi indholdsproducenter at bygge nye webstandarder, og vi vil fortsætte med at udbyde de bedste værktøjer og services for designere og udviklere i hjælpen med at bygge fantastisk indhold til nettet," runder Adobe sin meddelelse af.

Læs også: 10 nemme og effektive måder at øge it-sikkerheden på i din virksomhed

Derfor er Flash så usikkert

Det er ikke uden grund, at Flash ofte bliver udråbt til lidt af en sikkerheds-synder.

I Ciscos sikkerhedsrapport for første halvår 2015 fremgik det, at "udnyttelsen af sårbarheder i Adobe Flash, der integreres i exploit kits som Angler og Nuclear, stiger."

"Det skyldes manglen på automatiseret patching, og at brugere fejler med at opdatere med det samme," lød forklaringen blandt andet fra Cisco.

Læs også: Slår alarm: Voldsom stigning i antallet af Flash-sårbarheder - og de udnyttes

"Det ser ud til, at mange brugere har svært ved at følge med i forhold til Adobe Flash-opdateringerne og måske ikke engang er opmærksomme på nogle af opgraderingerne," skrev Cisco om sikkerhedsproblemerne med Flash.

Netop sikkerhedsproblemerne har også fået it-giganter som Google og Apple til på forskellig vis at sende Flash ud i kulden.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S