Artikel top billede

Bestikkelsessag: Atea politianmelder 3A-it for at stjæle forretningshemmeligheder

Atea politianmelder tidligere direktør for systematisk at lænse sin gamle arbejdsgiver for fortrolige kundeoplysninger.

It-koncernen Atea har anmeldt en tidligere medarbejder til Bagmandspolitiet for systematisk at have indsamlet og videregivet en stor mængde fortrolige kundeoplysninger til Atea-konkurrenten 3A-it.

Det fremgår af en meddelelse til børsen i Oslo, som Atea har udsendt tirsdag morgen.

Den pågældende var frem til sidste efterår salgsdirektør hos Atea, hvor han ifølge børsmeddelelsen systematisk har indsamlet kundeoplysninger, som han derefter har givet videre til konkurrenten 3A-it, som har var med til at etablere i januar i år.

Det er ifølge Atea en overtrædelse af Markedføringslovens bestemmelser om, at man som ansat "ikke på utilbørlig måde (må) skaffe sig (...) kendskab til eller rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder."

Ateas anmeldelse omfatter også konkurrenten 3A-it, som Atea mener har udnyttet de fortrolige oplysninger til at skaffe sig forretningsmæssige fordele.

Udløber af bestikkelsessag

Anmeldelsen er en udløber af bestikkelsessagen i Region Sjælland, hvor en række nuværende og tidligere medarbejdere hos Atea er sigtet for at have betalt bestikkelse til ansatte i regionens it-afdeling.

Læs også: Analyse: Bestikkelsessagen er et forretningsopgør, der løb af sporet

Ifølge Atea udspringer politianmeldelsen af Ateas egen interne undersøgelse af bestikkelsessagen - herunder en meget omtalt Dubai-tur i 2014 - som Atea nu siger reelt havde til formål at flytte kunder fra Atea til 3A-it.

"Atea har grund til at tro, at de ulovlige handlinger har været nøje planlagt og udført over en længere periode som led i etablieringen af 3A-it," hedder det blandt andet i meddelelsen til børsen i Oslo.

Atea forsøger med anmeldelsen at få Bagmandspolitiet til at undersøge, om Atea har været udsat for strafbare overtrædelser af markedsføringsloven.

"Gennem de seneste måneder har vi gennemført omfattende interne undersøgelser. Disse har afdækket forhold, som vi vurderer udgør grove overtrædelser af markedsføringsloven, og derfor beder vi bagmandspolitiet undersøge det nærmere. Vi mener at kunne bevise, at der ulovligt er indhentet og videreformidlet forretningshemmeligheder i stor skala," siger koncernchef i Atea Steinar Sønsteby i en kommentar.

Hos Bagmandspolitiet bekræfter politiinspektør Michael Hellensberg, at man har "modtaget og arbejder med anmeldelsen" fra Atea.

Han ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.

Fra Bagmandspolitiets chef, statsadvokat Morten Niels Jakobsen, lyder det:

"Der er jo tale om mulige strafbare forhold, der kan være ganske skadelige for en erhvervsvirksomhed, og det er derfor vigtigt, at vi her i Bagmandspolitiet grundigt undersøger, om der er grundlag for at drage nogen strafferetligt til ansvar."

Atea har indkaldt til pressemøde i selskabets danske hovedkvarter i Ballerup tirsdag klokken 12:00.

Her vil Steinar Sønsteby sammen med administrerende direktør i Ateas danske afdeling, Morten Felding, fortælle om baggrunden for politianmeldelsen.

Morten Felding er selv sigtet i sagen, hvor han blandt andet i hemmelighed er blevet optaget under et møde.

Det kan du læse mere om her: Bestikkelsessag: Lydfil belaster Ateas danske topchef

Computerworld har uden held forsøgt at få en kommentar fra 3A-it til politi-anmeldelsen.

Læs også:

Løsladt top-chef i 3A-it: Det var ikke bestikkelse - sådan hang ordningen sammen

Bestikkelsessag: Region Sjælland anmelder læk af fortroligt notat til politiet

Atea ramt af chef-flugt: Historien om 13 chefers exit på blot et år

Topchef i politiet bortvist efter bedrageri-sag i Region Sjælland

It-chef i Region Sjælland blev bortvist for bestikkelse

Bestikkelsessag: Lydfil belaster Ateas danske topchef

3A-it tager til genmæle i bestikkelssesag: Anklager er 'voldsomme og usande'

Politiet er på sporet af flere ulovligheder i bestikkelsessagen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere