Artikel top billede

Det gamle SIM-kort på vej væk: Nu kommer det nye e-SIM

SIM-teknologien skal indlejres i fremtidens produkter fra fødslen, så du langt lettere kan skifte operatør. Mød e-SIM-teknologien her.

SIM - subscriber identification module - er teknologien, der sikrer, at eksempelvis din smartphone kan identificeres på netværket og dermed få adgang til de services, du har betalt for.

Hidtil er det sket ved hjælp af SIM-kortet, som operatøren sender til dig med posten, når du har valgt et abonnement.

Men modellen med det fysiske SIM-kort giver ikke længere den store mening. I stedet skal SIM-teknologien være indlejret i produkterne fra fødslen i form af det, der kaldes e-SIM. 

Det skriver McKinsey i en ny analyse.

Det er ikke mindst det massive fokus på Internet of Things, hvor alle enheder og sensorer skal være koblet til internettet, og de mange nye smartwatches og andre bærbare gadgets, der er med til at sætte skub på udviklingen.

For at enhederne kan hente og udveksle data, kræver det i sagens natur en netværksforbindelse - og disse enheder har derfor typisk fået indbygget netværksforbindelsen fra fødslen, så de ikke er afhængige af et traditionelt SIM-kort.

"E-SIM teknologi gør dette muligt i form af programmerbare SIMs, der er indlejrede i enhederne. På forbrugersiden giver e-SIM ejerne af enhederne muligheden for at sammenligne netværk og vælge service efter ønske direkte fra enheden," forklarer McKinsey.

Apple tog første skridt

McKinsey fremhæver, at Apple allerede i 2011 fik patent på det, der er blevet kaldt 'mobile-virtual-network-operator (MVNO)', og at selskabet siden 2014 i USA og England har anvendt sit eget SIM-kort i iPad Air 2 og iPad Mini 3.

Det giver brugerne mulighed for at vælge operatør direkte fra enheden, uden at SIM-kortet skal skiftes.

Selvom der har været en del modstand i teleindustrien mod denne model, forventer McKinsey, at der kommer til at ske en betydelig udvikling på området i de kommende år:

Som teknologi er e-SIM magen til den, Apple introducerede med MVNO. Men e-SIM standarden rækker endnu videre:

"Modsat Apples teknologi giver e-SIM mulighed for dynamisk provisionering over-the-air, når først et netværket er valgt."

Artiktekturen har allerede været en stor succes, hvad angår machine-to-machine kommunikation og Internet of Things, vurderer McKinsey, der dog også kan pege på udfordringer ved at overføre det til almdeilige forbrugerprodukter.

"Forbruger-enheder vil kræve en mere dynamisk pull-tilstand for at efterspørge elektroniske profiler end den passive push-tilstand fra M2M-teknologi."

e-SIM på tærsklen til et gennembrud

Meget tyder dog på, at netop de konkrete behov i almindelige forbrugerprodukter nu sætter gang i en større revolution i teleindustrien, hvor det gamle SIM-kort står til at blive overhalet af e-SIM-modellen.  

"Disse krav giver et stort incitament for enheds-producenter til at bakke op om industriens generelle support af e-SIM-standarder," mener McKinsey.

"Som et resultat af både den stærke vækst i antallet af M2M og IoT-enheder og udviklingen af e-SIM-specifikationer hos GSMA (brancheorganisation, red.), forventes distribueringen af e-SIMs at overstige traditionelle SIM-kort med en stor margin i de næste mange år," skriver McKinsey.

GSMS har meldt ud, at størstedelen af operatørerne bakker om om modellen med e-SIM, og at man venter at kunne færdiggøre den tekniske arkitektur til SIM i fremtidens forbrugerprodukter i 2016.

Det arbejde sker i et samarbejde mellem operatører, producenter, SIM-leverandører og GSMA.

Selvom der næppe er tvivl om, hvilken vej tele-vinden blæser, så har det gammeldags SIM-kort fortsat en berettigelse i de kommende år, vurderer McKinsey.

"Fysiske SIM-kort forsvinder dog ikke fra markedet i løbet af de næste par år. I stedet ventes der en relativ lang fase, hvor den nuværende SIM-teknologi og den nye standard vil eksistere parallelt."

Læs også:

Disse fem begivenheder vil ændre den danske telebranche i 2016

Microsoft vil sælge mobildata til Windows 10-brugerne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere