Artikel top billede

(Foto: Steve Woods)

Her er it-chefernes drømmehold: Det er denne type it-folk vi vil ansætte nu

It-arkitekter og projektledere står højest på CIO'ens ønskeliste, når der skal rekrutteres. Her er listen over de mest efterspurgte medarbejderkompetencer lige nu.

Tunge og tekniske kompetencer, medarbejdere, der forstår forretningen og virksomhedsfolk, der kan drive projekterne frem.

Det er de punkter, der står øverst på listen, når it-cheferne skal finde nye medarbejdere til afdelingen.

Det kan man læse i den rekrutteringsrapport som Computerworld i Sverige netop har opgjort, og som bliver offentliggjort midt i denne måned.

Mest efterspurgt er tekniske erfaringer i form af it-arkitekter.

Mere end 44 procent af it-cheferne i Sverige er således på jagt efter it-arkitekter, skriver Computerworlds søsterside.

I 2015 var denne gruppe også i søgelyset men knap så efterspurgte som i år. Her var det 32 procent, der var på jagt efter en ny arkitekt.

Den stigende efterspørgsel begrundes med et temposkift.

"Virksomhederne ved godt, at det er it, der driver forretningen frem. Men udviklingen går så hurtigt, at de har svært ved at følge med. Derfor er der behov for it-arkitekter, der kan skabe nye forretningsområder og tjenester med it som platform," fortæller Torgny Södrin, der har været med til at udvikle rapporten for IDG Rekrytering i Sverige.

"Den situation har stået på i et stykke tid, og den ser altså ud til at fortsætte med ekstra kraft."

Denne udvikling efterspørger samtidig dygtige it-projektledere og virksomhedsarkitekter, der dukker på listens næste pladser.

Interessen for projektledere er dog dalet lidt fra 46 procent i 2015 til 39 procent i 2016. Interessen for virksomheds-arkitekter er steget med fem procentpoint ifølge CIO-rapporten.

Behovet for udviklere er sunket en lille smule, men denne gruppe står stadig stærkt i bevidstheden hos it-cheferne.

Mere end en fjerdedel kigger sig om efter en eller flere nye udviklere til medarbejderholdet.

Sikkerhedsfolk er i kridthuset

En anden gruppe, der er i kridthuset, er sikkerhedsspecialisterne, som også er mere eftertragtede end i fjor.

"Det er en konsekvens af, at it-sikkerhed bliver vigtigere og vigtigere for virksomhederne," siger Torgny Södrin.

"De sikkerhedsfolk, der efterspørges, er ikke folk, der kan sætte en firewall op. Det handler om folk, der skal beskytte varemærker, hvilket kræver, at man kan beskytte data og information," siger han.

CIO ledelsesrapporten udkommer den 17. februar, og den er broderlandets største uafhængige rapport over it-beslutningstagerne.

Selv om dataindsamlingen er foregået i Sverige, vil vi givet vis se den samme efterspørgsel på disse kompetencetunge medarbejdere på vores side af sundet.

Læs også:
Der skal turbo på it-projekterne: CIO vil have løsningerne leveret på få dage

Se listen: Her vil CIO'erne prioritere it-investeringerne i 2016

It-chefen er under pres - formår du at kæmpe dig til fremtidens CIO-stilling?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere