Foto: Jørgen True/TDC.

TDC-topchef: For billigt for andre teleselskaber at udnytte TDC's netværk

TDC's infrastruktur bliver flittigt anvendt af andre spillere på markedet, men de regulerede priser er for lavt sat, mener TDC's koncernchef.

TDC-topchef Pernille Erenbjerg har ikke noget problem med, at andre televirksomheder anvender TDC's infrastruktur til at levere løsninger til danskerne.

Men de regulerede priser er sat for lavt.

Computerworld har spurgt koncernchef i TDC, Pernille Erenbjerg, hvad hun mener om de spillere på telemarkedet, der baserer deres forretning på at levere løsninger via TDC's infrastruktur.

Senest er nye danske bredbåndsselskab Hiper begyndt at sælge bredbåndsløsninger via TDC's infrastruktur til nogle ganske attraktive priser. Læs mere om det her.

En lignende forretningsmodel har en virksomhed som Gigabit.dk.

Læs også: Hiper klar med gigabit-bredbånd på TDC's net: Kan disse priser kapre kunder?

Også i forhold til mobilnetværket har lavprisselskaber flere gange haft held til at at opbygge en betydelig kundebase med ved at sælge abonnementer til TDC's netværk. Få overblikket over det her.

"Det er klart, at med den dominerende stilling, vi har i Danmark på fastnet-infrastrukturen, skal den selvfølgelig være tilgængelig for andre spillere også. Det er der slet ikke noget mærkeligt eller problematisk i," siger Pernille Erenbjerg til Computerworld.

Men koncernchefen tilføjer samtidig:

"Vi er så selvfølgelig optagede af, at de priser, som reguleringsmyndighederne sætter på det gensalg, også er nogle priser, der giver os en mulighed for at blive ved med at investere."

"For os er skrækscenariet, at man banker de priser i bund, og at der kommer nye eller etablerede gensælgere, som så også bare er optagede af at lægge nogle lave priser ud til kunderne."

"Det kan man selvfølgelig godt blive glad for på den første dag, men hvis vi så spoler det billede tre år frem, er skrækscenariet selvfølgelig, at der er ikke er nogen, der tjener penge i værdikæden, og at der derfor heller ikke er nogen, der kan investere i for eksempel at bygge et net, der kan levere gigabit til Danmark."

"Så det er meget et spørgsmål om, hvad man har for øje, når man som reguleringsmyndighed går ind og sætter de her priser for os," lyder det fra TDC's koncernchef.

Hvorfor så lave priser i Danmark?
Hvordan ser du på de priser, der er i dag?

"Jeg konstaterer jo, at vi har nogle gensalgspriser i Danmark, der er under halvdelen af, hvad de er gennemsnitligt i resten af EU."

"Det synes jeg jo et eller andet sted skurrer lidt i forhold til, at jeg ikke tror, at man kan finde mange steder, hvor man kan benchmarke, at danske priser er under halvdelen af det, de er i resten af EU."

"Det gælder også arbejdsløn: Vi skal selvfølgelig betale for at få gravet kabelnet og fibernet ned i Danmark, og det er ikke billigt - vi er ikke et lavtlønsområde."

"Så jeg synes, at det er nogle meget lave priser, vi arbejder ud fra, og det er rigtig svært for os at blive ved med at investere på det høje niveau, vi gerne vil," lyder det fra Pernille Erenbjerg.

Læs også: Ny priskrig i den danske telebranche: Derfor ender tele-priskrige igen og igen med opkøb

Samtidig mener TDC-topchefen, at det er væsentligt også at skelne imellem de konkrete forretningskoncepter, de nye spillere bringer ind på markedet:

"Når jeg kigger på de gensælgere, eller hvad vi nu skal kalde dem, så synes jeg jo, at det er spændende, hvis de kommer med noget nyt eller smart og nye forretningsmodeller - det gode eksempel var, da Onfone kom på markedet på mobilsiden og bragte nogle andre koncepter på markedet. Det var spændende."

"Men i det omfang at de bare kommer på markedet med lavere priser, har jeg svært ved at ‘value add' i det."

"Det er tit spændende med de her nye, innovative spillere, men jeg synes også, at det kræver, at de kommer med et eller andet - også fra en kundes synsvinkel," siger Pernille Erenbjerg.

Læs Erhvervsstyrelsens kommentar til prisreguleringen senere i dag på Computerworld. 



Læs også:

Hiper klar med gigabit-bredbånd på TDC's net: Kan disse priser kapre kunder?

Fra revisor til topdirektør med 8.500 medarbejdere: Sådan blev Pernille Erenbjerg koncernchef i TDC

Fra TDC til Yousee: Det handler TDC's opsigtsvækkende navneskifte egentlig om

Ny priskrig i den danske telebranche: Derfor ender tele-priskrige igen og igen med opkøb

Konkurrenter raser: TDC står i vejen for billigere internet til danskerne





Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Computerworld
Advarer om phishing-angreb: Pas på hvis du modtager denne PDF
En phishing-mail med en vedhæftet PDF er i øjeblikket på spil. Phishing-angrebet forsøger at narre modtagerne til at udlevere login-oplysninger.
CIO
2017 bliver et år, som man kommer til at skrive om i historiebøgerne: Nu kommer skiftet fra digitalisering til digital økonomi
Klumme: "I Danmark vil vi nu se et fokusskifte i ledelsesdiskussionen - ikke til digitalisering eller teknologibegejstring og -skepsis men til håndtering af en datadrevet virkelighed. For chefen gælder det nu: Op på ølkassen eller ud ad vagten.
Comon
Undgå passwordet: Smart tilbehør til at låse og åbne din computer med Windows Hello
Windows Hello kan mere end blot låse din computer op med dit ansigt. Der findes en lang række muligheder af tilbehør, som kan være med til at sikre din computer mod indtrængere. Se fem af dem her.
Channelworld
Ny EG-direktør har en plan: Sådan skal EG vokse sig større og endnu mere profitabel
Interview: Mikkel Bardram er ny administrerende direktør i EG. Selvom EG nu har 2.000 ansatte og en omsætning på 1,8 milliarder kroner, er der potentiale for endnu mere, mener den nye direktør.
White paper
Sådan overvinder man de 5 største udfordringer ved application recovery.
Få svar på hvordan man løser de 5 største udfordringer ved application recovery