Lige siden 1950'erne har it-giganten IBM arbejdet på at få computere til at tænke - og måske endda drømme om elektriske får.
IBM har således gennem årene blandt andet arbejdet med dam-spillende maskiner, smarte robotsystemer og så selvfølgelig den specialiserede supercomputer Deep Blue, der i 1997 slog skakverdensmesteren Garry Kasparov.
I dag arbejder IBM fortsat fokuseret med kunstig intelligens.
Selskabet har i det arbejde flere ideer til, hvordan computerne kan blive smartere og mindre uafhængige af brute force-metoderne, hvor computeren afprøver løsninger, indtil den rammer rigtigt.
IBM-arbejdet med kunstig intelligens sker hovedsageligt i videreudviklingen af selskabets supercomputer Watson.
Denne computer fik sit folkelige gennmenbrud, da den i 2011 - 100 års jubilæet for stiftelsen af IBM - slog de de amerikanske stormestre i Jeopardy. Men den kan også meget andet end det med sine mere end 50 underliggende teknologier
Læs også: Her er Jeopardy-supercomputeren
"Watson kan blandt andet indlæse 800 millioner sider lægejournaler i sekundet. Derfor kan Watson hjælpe lægerne at komme med behandlingsforslag og endda inden længe stille diagnoser til patienterne på baggrund af al den viden, som computeren rummer," fortæller innovationschef hos IBM Danmark, Anders Quitzau, til Computerworld.
Maskinen forstår kontekst
Han fortæller, at Watson modsat mange af sine kunstigt intelligente computer-"kolleger" er bygget op omkring fortolkning snarere end logik.
Dermed er Watson ifølge Anders Quitzau fra fødslen designet til at være mere menneskelig end normale supercomputere, da IBM-computeren blandt andet er bygget til føre samtaler med mennesker.
Derfor er der indbygget tekst-til-tale-funktioner i Big Blues klogeste maskine, som ved hjælpe af et tone-analyseværktøj eksempelvis også kan fortolke vrede, glæde, skuffelse eller overraskelse hos sine samtalepartnere.
Samtidig kan IBM-computeren så med et dialog-værktøj svare igen i samme tonefald.
"Vi er dermed på vej med affective computing," siger Anders Quitzau med henvisning til en it-genre, hvor computerne agerer, som om de har følelser.
Et af de mange projekter, som Watson er involveret i, er opsamling af de mange populære taler i TED Talks.
TED-talerne bliver simpelthen læst ind i Watson, hvorefter folk kan stille spørgsmål om talerne til computeren, som så svarer efter bedste evne.
"Her kan Watson godt skelne mellem blade på et træ og blade som en slags aviser, når maskinen ligesom mennesker kender konteksten. Det er muligt, fordi Watson benytter værktøjer som ordklassificering og synonymer," fortæller Anders Quitzau.
Sparer på advokatregningen
Samtidig har IBM-forskerne kastet sig over deep learning, hvor algoritme-lagene er væsentligt forøget i forhold til, hvad vi tidligere har set fra IBM.
Det betyder, at Watson får flere svarmuligheder, og dermed også kan svare mere frit end eksempelvis den klassiske chatbot hos Ikea eller i andre virksomheder med den slags digitale hjælpere.
"I den medicinske verden bliver Watson fodret med lægejournaler, videnskabelig litteratur og tusindvis af patientcases og viden om medicin. Dermed bliver computeren i stand til selv at komme med forslag til helbredelsen," forklarer Anders Quitzau.
Han fortæller, at også på finansielle markeder er Watson en digital medspiller.
Her tygger den store computer på blandt andet markedsnøgletal og en virksomheds forretningsplan for herefter at stille forslag til, hvad virksomheden bør gøre.
"Vi bruger det selv i forbindelse med vores næsten månedlige opkøb af virksomheder. Ved et køb læser vi alle virksomhedens kontrakter og aftaler ind i Watson. Herefter er Watson opmærksom på hvilke forpligtelser, som kræver særlig opmærksomhed. På den måde er vi begyndt at spare op mod 20 procent af vores advokatomkostninger i forbindelse med opkøb," lyder det fra Anders Quitzau.
Hjernen i kassen
I det fremadrettede arbejde med kunstig intelligens kigger IBM på flere forskellige teknologier i samspil med Big Blues helt store satsning på cognitive business solutions.
Det kan du læse mere om her: IBM Danmark om ny IBM-storsatsning: "Vi mener, at vi har knækket koden"
I lighed med mange andre arbejder IBM med neurale netværk og regelbaseret arkitektur, men Anders Quitzau fortæller, at selskabet også har andre teknologier på bedding.
Et af projekterne har det noget morbide kælenavn 'brain-in-a-box' og forventes at være klar på den anden side af 2020.
Her er computerne hældt i to liter bokse, hvor de blandt andet er bygget af synapsechips, der med et energiforbrug på under 1 KWatt skal kunne processere mindst lige så hurtigt som den menneskelige hjerne, der har et forbrug på omkring 20 Watt.
"I stedet for clockfrekvens og databaser arbejder brain-in-a-box - eller Truenorth, som det hedder i dag - med eksisterende teknologier som multi-threading og 3D-lagre samt en arkitektur inspireret af hjernens synapser, axioner og neuroner," fortæller Anders Quitzau og fortsætter:
"Vi bliver simpelthen nødt til at designe en ny arkitektur, hvis maskinerne skal blive klogere, for Moore's Law holder næppe for altid."
Han fortæller, at IBM udover hjernen i kassen også arbejder med teknologier som kvantecomputere til videreudvikling af den kunstige intelligens.
Flere tiltag på vej
Det kan du læse mere om her: Ny måde at tænke data-behandling på: Sådan kommer IBM's supercomputere til at fungere.
Herudover barsler IBM sammen med Nvidia på to regnemonstre, Summit og Sierra, som ved den operationelle brug til næste år og i 2018 vil slå verdens kraftigste nuværende supercomputere med flere længder.
Og så var det i sidste måned, at IBM's bestyrelse fik selskab af Fords administrerende direktør, Mark Fields, i giganternes forberedelser på de selvkørende - og intelligente - biler.
Læs også:
IBM klar med ny storsatsning: 2.000 konsulenter skal arbejde med vild fremtidsteknologi
