Apple dømt til at låse massemorders iPhone op: Sådan kan dommen ramme alle iPhone-brugere

Apple er blevet beordret til at hjælpe amerikansk politi med at komme ind til krypterede data på en massemorders iPhone. Hvis det kan lade sig gøre, vil det potentielt åbne en kæmpe sikkerhedstrussel for alle iPhone-brugere.

Artikel top billede

(Foto: Sasun Bughdaryan / Unsplash)

I går tirsdag har endnu en amerikanske dommer grebet til en 200 år gammel lovgivning med henblik på at få låst en iPhone-telefon op.

Apple-telefonen var i lommen på Syed Rizwan Farook, som er en af de formodede gerningsmænd bag massemord på 14 mennesker med 22 alvorligt sårede i december i den californiske by San Bernardino i USA.

Udfordringen for ordensmagten efter at have skudt Syed Rizwan Farook og den anden formodede gerningsmand har været, at der er sat passcode på Syed Rizwan Farooks iPhone 5c.

Ved 10 forkerte forsøg på at ramme det rigtige password, kan telefonens krypterede data derfor selvdestruere.

Det har dog ikke været muligt for det californiske politi at afgøre, om selvdestruktionen på telefonen er slået til eller ej.

Derfor er Apple hidkaldt for at slå selvdestruktionsmekanismen fra, hvilket ifølge dommen ikke vil være 'urimeligt byrdefuldt', mens selskabet også er lovet kompensation for anstrengelserne.

Det er dog tvivlsomt, om det overhovedet kan lade sig gøre for Apple at omgå sine egne sikkerhedsfunktioner.

Det skriver Computerworlds amerikanske søstermagasin PC World.

Det skal Apple gøre

Lovteksten fra 1789, som dommeren i Californen har brugt i sagen, er den såkaldte 'All Writs Act'.

Den blev også taget i brug i blandt andet 2014, og den bredt formulerede tekst giver en dommer retten til at udstede stævninger eller påbud for at få nogen til at gøre noget.

Læs også: FBI pudser 200 år gammel lov på Apple: Nu skal iPhones altså dekrypteres

Apple har desuden en lignende og aktuel sag i New York, hvor ordensmagten også gerne vil ind i en iPhone tilhørende en narkohandler.

I sagen fra San Bernadino vil den californiske dommer konkret have Apple at slå selvdestruktionen af de krypterede data fra.

Frakobling af selvdestruktionen er noget af en både teknisk og sikkerhedsmæssig udfordring for Apple, vurderer direktør Kevin S. Bankston i den amerikanske rettighedsgruppe Open Technology Institute.

"Hvad retten, helt grundlæggende pålægger Apple, er at skrive specieldesignet malware, der skal underminere selskabets egne sikkerhedsfunktioner. Derefter skal denne software kryptografisk signeres, så iPhonen vil have tillid til, at det kommer fra Apple," forklarer han til PC World.

Åbner porten for 'bad guys'

Kevin S. Bankston kan ikke vurdere, om Apple overhovedet vil være i stand til at slå selvdestruktionen fra.

Det er ellers ønsket, så det califoniske politi kan komme ind i telefonen ved at forsøge sig med alle mulige login-kombinationer uden at ødelægge telefonens krypterede data ved 10 fejlslagne forsøg.

"Men hvis en domstol lovligt kan tvinge Apple til at hjælpe i sagen, så kunne den sandsynligvis også lovligt påtvinge andre softwareudbydere at gøre det samme - herunder hemmeligt at installere af malware via automatiske telefon- eller computer-opdateringer," forklarer Kevin S. Bankston til PC World.

Apple har nu fem dage til at tygge på, om selskabet nu også synes, at kendelsen ikke er 'urimelig byrdefuld'. Det har dog ikke været muligt at få en kommentar fra iPhone-virksomheden.

Ikke desto mindre har selskabet udsendt et åbent brev til sine kunder, hvor Apple sort på hvidt gør det klart, at det ikke ønsker at efterleve dommen. 

I samme brev opfordrer Apple til en offentlig diskussion, om hvad der er på spil i sagen. 

Tidligere har selskabets administrerende direktør Tim Cook gentagende gange sagt, at hvis Apple giver myndighederne adgang til krypterede data via bagdøre, vil det også åbne portene på vid gab til brugerdata for 'bad guys'.

Læs også:
Krypterings-brølere er en bombe under software-sikkerheden

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S