Opbrud og uro i den danske telebranche: Derfor slår Hiper og Plenti til netop nu

ComputerViews: De to nye danske televirksomheder Hiper og Plenti udfordrer de etablerede spillere. Og der er gode grunde til, at de slår til netop nu.

Artikel top billede

ComputerViews: To nyetablerede danske televirksomheder, Plenti og Hiper, får i øjeblikket masser af omtale i både Computerworld og andre medier.

Skeptikerne vil fremhæve, at de to nye virksomheders produkter - rå bredbånd fra Hiper og mobiltelefoni med underholdning fra Plenti - allerede helt eller delvist eksisterer hos andre spillere på det danske telemarked.

Til det er der bare at sige: Det betyder ikke, at nye spillere ikke kan komme på banen og nuppe kunderne.

Faktisk bygger flere af de største erhvervssucceser på det danske telemarked i nyere tid på en videreudvikling af allerede eksisterende koncepter.

Med den rette timing, den nødvendige optimering og en intelligent markedsføring/branding kan man sagtens slå eksisterende spillere på deres egen hjemmebane.

Netop det med timingen er afgørende, når det handler om Hiper og Plenti.

Derfor er timingen god for begge selskaber

I tilfældet Hiper har stifterne dels spottet, at der ikke sker ret meget med den fiber, TDC købte af Dong Energy i 2009, og dels at nye regler betyder, at man nu kan sælge kabel-tv-bredbånd uden tv-pakker.

Begge dele passer perfekt ind i Hipers koncept, der grundlæggende går på at sælge rå bredbåndsforbindelser til en lav pris på eksisterende infrastruktur - og her taler vi så primært TDC's infrastruktur.

Mere om Hiper: Efter tre måneder på bredbåndsmarkedet: Dette antal kunder jagter Hiper

Plenti har spottet, at priserne på tale og data på mobilnettet er kommet så langt ned, at indtjeningen først og fremmest kan hentes, når man medtager noget underholdning i en pakkeløsning.

Med sin indholdspakke forsøger Plenti at kapre kunder ud fra præmissen, at pakken samlet set er så interessant, at kunderne hellere vil købe den frem for selv at købe rå telefoni og data og så skulle tilkøbe eksempelvis et abonnement til Euroman og Mofibo (ligesom adgang til Tivoli også er inkluderet i pakken).

Mere om Plenti: Teleselskabet Plenti klar med indholdspakke: Kan dette produkt kapre danske telekunder?

Man kan altid diskutere, om Plentis pakke består af det rette indhold, men der er ingen tvivl om, at pakkeløsninger er et koncept, der er kommet for at blive.

Det er af samme årsag, at TDC i flere år har satset så massivt på at bundle sine mobil- og bredbåndsprodukter med adgang til musik og film med videre.

Det var også ud fra samme tankegang, at Telmore Play blev startet op i sommeren 2014.

Opbrud og uro

Timingen er god for både Hiper og Plenti. Også fordi telemarkedet i Danmark generelt er præget af opbrud og uro, efter at fusionen mellem Telia og Telenor gik i vasken. Ingen kan spå om fremtiden på det danske telemarked - og slet ikke lige nu.

Meget er i spil, hvorfor det er netop nu, at man med fordel kan forsøge sig med nye virksomheder.

Ifølge rapporten Økonomiske nøgletal for telebranchen, som Energistyrelsen udarbejder, omsatte den samlede danske telebranche i 2014 for 37,7 milliarder kroner.

Selvom ikke mindst de store operatører i disse år er under pres - og af samme grund nedskriver deres værdi med milliarder af kroner - så er det stadig så stor en omsætning, at interessen for at få del i kagen er stor.

Det er Plenti og Hiper begge et udtryk for.

Så mange kunder jagter de

Hipers administrerende direktør fortalte i sidste uge til Computerworld, at selskabet i første omgang jagter 10.000 bredbåndskunder.

"Vi har fokus på at komme derhen, hvor vi på driften begynder at lave overskud, og det kræver en kritisk masse af kunder. Det ligger typisk et sted omkring de 10.000, måske lidt mere."

Plenti satser også på at nå den berømte kritiske masse:

"En tommelfingerregel i forhold til vores egne beregninger er, at hvis vi har en 30-40.000 kunder inden for de første par år, er forretningen selvkørende. Men vores ambition er højere: Vi mener, at vi skal op på 100.000 inden for det første år eller to," siger Peter Mægbæk fra Plenti til Computerworld.

To vigtige pointer

To ting er værd at hæfte sig ved i forhold til målsætningerne hos Plenti og Hiper:

1) Kunderne er klar til at skifte for det rigtige tilbud

Danske telekunder er villige til at skifte leverandør, hvis det rigtige tilbud viser sig.

I den seneste danske telestatisk er der i første halvår 2015 indberettet 521.000 porteringer af de danske teleselskaber. En portering er, når en abonnent medtager sit telefonnummer i forbindelse med skift af teleselskab.

Det er en stigning i antallet af porteringer på 9,1 procent i forhold til første halvår 2014 og svarer til, at 7,5 ud af 100 mobilnumre i første halvår 2015 skiftede selskab.

2) Vil skabe uro uanset hvad

Ingen kan naturligvis på nuværende tidspunkt vide, om Hiper og Plenti når deres mål, hvad angår antal kunder.

Men for det første er det sket adskillige gange før, at nystartede danske televirksomheder på relativ kort tid får opbygget en stor kundebase (blandt andet selskaber, som stifterne af Plenti og Hiper har stået bag).

For det andet vil alene de nye selskabers tilstedeværelse være med til at skabe uro blandt de etablerede spillere.

Bliver de tvunget til at komme med et modsvar? Eller skal de måske ligefrem gå efter at opkøbe Hiper og/eller Plenti, som vi tidligere har set det med andre udfordrere på det danske telemarked?

Computerworld har på det seneste bragt en række artikler om både Hiper og Plenti og den generelle situation på det danske telemarked. Du finder nogle af dem herunder.

Mere om den danske telekrig:

Teleselskabet Plenti klar med indholdspakke: Kan dette produkt kapre danske telekunder?

Efter tre måneder på bredbåndsmarkedet: Dette antal kunder jagter Hiper

TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

Telefirmaer under pres: Skal hente flere penge hos kunderne - eller finde på nye megahit

TDC-topchef: For billigt for andre teleselskaber at udnytte TDC's netværk

Dansk teleindustri i knibe: Førende teleselskaber har nedskrevet for milliarder

Disse fem begivenheder vil ændre den danske telebranche i 2016

Ny dansk priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

Splinternyt dansk teleselskab indgår første aftale: Her er forretningskonceptet

To helt konkrete tilbud på fiberbredbånd fra TDC og Hiper - det får du for pengene

Annonce

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks