Efter tre måneder på bredbåndsmarkedet: Dette antal kunder jagter Hiper

Bredbåndsudfordreren Hiper har nu været i gang i tre måneder på det danske marked. Her fortæller direktør Stig Myken om de udfordringer, selskabet er stødt på - og hvad det er for mål, Hiper jagter.

Artikel top billede

Hiper er stiftet af Nicolai Lamborg (tv), Simon Skals og Stig Myken.

Foto: Hiper.

Den nye danske bredbåndsspiller Hiper har nu været igang i tre måneder.

Hipers koncept er grundlæggende at sælge rå bredbåndsforbindelser uden tv-pakker eller andet. Selskabet udnytter den infrastruktur andre selskaber allerede har etableret.

Konkret er det primært TDC's infrastrurtur, der anvendes.

"Jeg synes, at det går glimrende, og at vi er kommet godt fra land. Nu har vi fået lanceret og er kommet i rigtig drift. Vi tager kunder på hver dag," fortæller Stig Myken, administrerende direktør i Hiper.

"En vigtig del er også, at vi tager kunder på på alle tre platforme - kobber, fiber og kabel-tv," siger han til Computerworld. 

Læs også: Nu indledes ny dansk bredbåndskrig: Sådan vil Hiper kapre kunder

Stig Myken var i sin tid var medstifter og direktør i Fullrate og indtager nu de samme roller i Hiper.

Bag det nye bredbåndsselskab står også Nicolai Lamborg, der også var med til at stifte Fullrate, og Simon Skals, der har en baggrund fra blandt andet Cybercity og Telenor.

Her tre måneder efter, at selskabet gik i luften, vidner både Hipers Facebook-side og Trustpilot-anmeldelserne om, at der er en vis kundeaktivitet og også primært tilfredse kunder.

10.000 kunder er et vigtigt tal

Stig Myken vil dog ikke afsløre, hvor mange kunder Hiper har på nuværende tidspunkt.

Han vil til gengæld godt fortæller, at selskabet - som så mange andre i telebranchen - har brug for en "kritisk masse."

"Vi har fokus på at komme derhen, hvor vi på driften begynder at lave overskud, og det kræver en kritisk masse af kunder. Det ligger typisk et sted omkring de 10.000, måske lidt mere."

"10.000 kunder er altid et vigtigt tal. Det er et godt rundt tal, og så har man noget at fejre. Du skal derop omkring, før du begynder at have en forretning, der i princippet kan løbe rundt i sig selv," siger Stig Myken og tilføjer:

"Noget andet er, at det at vokse også er meget kapitalkrævende - til marketing og udstyr til kunderne, som vi får betalt tilbage over en lang periode."

"Vi har jo en forventning om, at der vil være kunder nok i markedet, som vores produkt passer til. Og vi har også en forventning om, at der vil komme flere af dem år for år."

Læs også: To helt konkrete tilbud på fiberbredbånd fra TDC og Hiper - det får du for pengene

Hvor langt er I her efter tre måneder fra at nå op på det antal kunder, I skal have for at nå en kritisk masse?

"Lad mig sige det på den måde, at nu skal vi lige i gang. Vi er først for alvor begyndt at annoncere her for tre uger siden, så nu har vi fokus på at bygge en volumen op. Vi skal kunne følge med de kunder, vi får ind, og ansætte folk nok og få dem trænet op."

"Lige nu er vi i en fase, hvor der kommer rigtig mange kunder ind i butikken, og vi gør meget ud af ikke at spænde buen for hårdt. Vi skal også kunne levere kvalitet på servicen."

"Men nej, jeg kan ikke sige noget om kundetallene endnu. Det kan jeg ikke."

De største udfordringer for Hiper som ny spiller

Stig Myken vil dog godt fortælle om, hvad de største udfordringer er, når man som Hiper skal starte op fra bunden på det danske telemarked.

"Kabel-tv og fiberinfrastrukturen er ikke rigtig noget, der har været i spil før som serviceprovider-produkter. Det er altid svært for begge parter - både grosist-leverandøren og for os - at skulle betræde ny grund," foræller han.

"En ting er at få adgang til tingene, men det afgørende i en iværksættercase er, at du skal være helt ekstremt effektiv."

"Der er ikke meget margin at hente på vores produkter. Så det fordrer, at vi ret hurtigt kan afkode processerne, få nogle veldefinerede interfaces og arbejdsgange, få bygget nogle forretningsregler op og alle de her ting."

"Der vil jeg sige, at vi i øjeblikket leverer en meget stor indsats på vegne af branchen i forhold til at få kortlagt, hvordan de her ting virker i praktis. De har altså ikke rigtig været i spil før, og det er en stor udfordring for os, fordi vores tilgang netop er, at vi skal være effektive og procesoptimerede."

Læs også: Ny dansk priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

Samtidig fremhæver Stig Myken en anden udfordring: At forklare kunderne de nye muligheder, der er på bredbåndsområdet.

"Fiber er et meget nemt produkt at sælge de steder, hvor vi kan levere. Der er en meget stor efterspørgsel i markedet."

"Men coax-platformen kræver meget rådgivning og vejledning, for der er simpelthen så mange mennesker i Danmark, der ikke aner, at de kan få bredbånd på deres kabel-tv-forbindelse."

"Nu bliver der ydermere åbnet op for, at man kan få bredbånd på kabel-tv-nettet uden at have en tv-pakke. Det er en meget stor og tung kommunikationsøvelse, og det kan godt være en udfordring for en opstartsvirksomhed og et lille, ukendt selskab."

"Hvis det var noget, der også blev promoveret af de andre spillere i markedet, ville der være en større genkendelse. Men vi står meget alene med det budskab lige i øjeblikket."

Samtidig stiger Stig Myken fra Hiper dog også:

"Det er nogle af de udfordringer, man har som nystartet. På den anden side er det også det, der gør det ekstremt sjovt for os og medarbejderne."

Stig Myken oplyser, at Hiper nu nærmer sig 20 medarbejdere.

Læs også:

Nu indledes ny dansk bredbåndskrig: Sådan vil Hiper kapre kunder

To helt konkrete tilbud på fiberbredbånd fra TDC og Hiper - det får du for pengene

100 Mbit-bredbånd i Danmark femdoblet på et enkelt år - men der er et men...

Hiper klar med gigabit-bredbånd på TDC's net: Kan disse priser kapre kunder?

Ny dansk priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Conscia

    Få en hurtigere, billigere og mere sikker AI-rejse

    Slip for uforudsigelige omkostninger i skyen og opnå fuld datakontrol med en AI-pod, der samler al nødvendig infrastruktur i dit eget datacenter.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    Simple Agency Group A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Bo Christiansen, 38 år,  som CCO. Han skal især beskæftige sig med kommercielle partnerskaber og digitalisering af koncernens aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Director for eCommerce & Customer Platforms hos Atea A/S. Han er uddannet MSc in economics and business administration, Strategy, Organisation and Leadership. Han har tidligere beskæftiget sig med drift og udvikling af større eCommece teams med fokus på kundeoplevelsen. Nyt job

    Allan Bo Christiansen

    Simple Agency Group A/S

    Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

    Morten Plannthin Lund

    Industriens Pension

    Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Thomas Møller Pedersen som Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk support og salg inden for FTTx/Telecom i Jylland og på Fyn. Nyt job