Artikel top billede

Visma lurer på nyt storopkøb

Den norske koncern Visma er klar til at lægge mere end en milliard kroner på bordet for det svenske ERP-firma Fortnox. Men den største aktionær stritter imod.

Opkøbet af danske e-conomic har været så stor en succes for den norske it-koncern Visma, at selskabet nu vil gentage kunststykket i Sverige.

Visma har ifølge Computerworlds svenske søstermedie it24 tilbudt at betale 1,1 milliard kroner for at overtage det svenske ERP-firma Fortnox, der er en af broderlandets markedsledende leverandører af økonomisystemer til især mindre virksomheder.

Det er mindre end et år siden, at Visma købte det stærkt voksende e-conomic i Danmark og dermed blev en dominerende spiller i den lave ende af ERP-markedet. Med et opkøb af Fortnox vil Visma kopiere den danske succes.

"Vi er blevet imponerede af Fortnox' vækst i de seneste år, og vi ser frem til, at de bliver en del af Visma-koncernen. Selskabet har udviklet sig godt, men jeg tror, at vi kan udvikle selskabet yderligere," siger Vismas koncernchef Øystein Moan til it24.

Han ønsker ikke at kommentere, hvordan opkøbet vil passe ind i Vismas samlede strategi, men understreger, at planen er, at Fortnox skal fortsætte som et selvstændigt selskab.

Visma vil vende forretningen

Ligesom med opkøbet af e-conomic vil et opkøb af Fortnox med et slag skaffe Visma adgang til en stor kundebase.

Det flugter godt med Vismas langsigtede mål, som ifølge Computerworlds oplysninger er at vende forretningen til at bygge på abonnementsbaseret køb af software og ydelser fremfor en traditionel projekt- og konsulentforretning.

Vismas har tilbudt at købe aktierne i Fortnox til en pris, der ligger omkring 30 procent over den aktuelle aktiekurs. Det har opbakning fra bestyrelsen i Fortnox, som anbefaler aktionærerne at takke ja til de mange rare penge.

Købstilbuddet understreger, at Visma fortsat har ambitioner om at styrke sin position som leverandør af, hvor man eksempelvis i Danmark er i hård konkurrence med Microsoft.

Men Visma har samtidig satset på at udbygge sin konsulentforretning via opkøb for at kunne tilbyde sine kunder en bredere palette af ydelser - som lønadministration og HR-management ved siden af den rene softwareforretning.

Klar til flere opkøb

Øystein Moan siger til it24, at man fortsat har planer om opkøb - også udenfor Sverige - men at det næppe vil være i en størrelsesorden som Fortnox.

"Vi er også aktive i en del andre lande, så det her bør ikke være det sidste opkøb," lyder det fra Visma-chefen.

Tilbuddet om at købe Fortnox møder dog modstand fra det svenske selskabs hovedaktionær, Olof Hallrup, som sidder på 23 procent af aktierne. Han mener, at Visma-prisen for Fortnox er sat for lavt.

"Tilbuddet er ikke i nærheden af at afspejle den fundamentale værdi i betragtning af den unikke markedsposition, de markedsledende produkter og langsigtede vækstmuligheder. På den baggrund fraråder jeg bestemt selskabet aktionærer og optionsejere at acceptere Vismas tilbud," lyder det fra Olof Hallrup ifølge it24 i en pressemeddelelse.

Læs også:

Norske Visma køber dansk konsulenthus: Får kontrol med 180 it-freelancere

Norske Visma vil udfordre Microsofts danske ERP-bastion




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan vil AI-assistenten Microsoft Copilot transformere processer og dit arbejdsliv

Med Microsoft Copilot får du for første gang en intelligent, personlig assistent ved hånden, som kan løse opgaver og lette hverdagen. Få inspiration til, hvordan Copilot kan automatisere rutineopgaver og transformere din hverdag.

18. juni 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

20. juni 2024 | Læs mere


Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere