Artikel top billede

Uanset hvad Københavns Byret kommer frem til, vil Uber ende som den store vinder

ComputerViews: De københavnske taxachauffører kæmper en hård kamp mod Uber. Men uanset hvad lever deres erhverv på lånt tid.

ComputerViews: Da repræsentanter fra den danske taxibranche tirsdag satte sig til rette på tilskuer-bænkene i Københavns Byret, var det med håbet om, at de ville få rettens ord for, at Uber-chauffører bedriver ulovlig personbefordring og ikke lovlig samkørsel, som Uber-chaufførerne selv hævder. 

De måtte dog forlade retten med uforettet sag, da dommeren besluttede, at der først vil falde endelig afgørelse i sagen  17. juni.

Du kan læse Computerworlds live-dækning af hele retssagen minut for minut her.

Panadoras æske er åbnet

Falder dommen til den tid ud til branchens fordel, skal taxachaufførerne dog ikke glæde sig for tidligt. 

For ikke alene er det sandsynligt, at Uber-chaufførerne anker dommen.

Taxabranchen må også erkende, at uanset hvilke afgørelse retten kommer frem til, så er der nu blevet åbnet for Pandoras Æske, og intet vil igen blive det samme.  

Det bliver ganske enkelt umuligt at vende tilbage til tiden før Uber. Og prøver branchen på det, så vil det kun blive på lånt tid. 

Vi lever i Ubers tidsalder

I dag lever vi en digital tidsalder, der er til fordel for virksomheder som Uber.

At stoppe virksomhederne er omtrent ligeså håbløst som at stoppe vand fra at rende nedad. 

I løbet af de knap halvandet år, hvor Uber har været aktiv i Danmark, har virksomheden bevist, at der er en stor gruppe forbrugere - især blandt den yngre og meget digitale del af befolkingen - der efterspørger de ydelser, som Uber tilbyder. 

Uber har ligeledes demonstreret, at der findes en ikke ubetydelig gruppe arbejdstagere, der rent faktisk ønsker at arbejde som Uber-chauffører.

Det anslås således, at der i dag er 1.700 Uber-chauffører i København.

Udbud og efterspørgsel er på plads

Vi kan altså konstatere, at Uber både har udbud og efterspørgsel på plads.

Akkurat som vi ser med lignende deleøkonomiske koncepter som Airbnb, der trods stor popularitet hos forbrugerne også er blevet mødt med hård modstand fra hotelbranchen.

Bliver Uber tvunget til at lukke ned i Danmark og på andre markeder, vil den logiske konsekvens derfor også være, at andre virksomheder går ind og overtager markedet. Enten på lovlig eller ulovlig vis.

Musikbranchen havde også held til at lukke ulovlige pirattjenester som Napster og Kazaa. Men akkurat som Uber åbnede tjenesterne for Pandoras æske og pladeindustrien blev aldrig den samme igen. 

Har man set den Oscar-vindende film om Facebook - The Social Network - husker man måske den dialog, der udspiller sig, da medstifteren af Napster, Sean Parker, i en scene påstår, at han på trods af sagsanlæg fra musikindustrien i multi-millionklassen alligevel vandt kampen mod musikindustrien.

Det er en påstand, der modtages med skepsis af hans samtalepartner i scenen, hvor efter Sean Parker retorisk stiller spørgsmålet: "Vil du måske købe en pladebutik i dag?"

Ubers fleksibilitet er enorm

Det vil dog være naivt at tro, at Uber blot vil forlade det danske marked, hvis virksomheden bliver ramt af juridiske nederlag.

Modsat Napster og andre pirat-tjenester bevæger Uber sig i langt højere grad i juridiske gråzone-områder.

Samtidig er tjenesten langt bedre rustet til at tage de retslige kampe mod den etablerede industri

En af Ubers store force er virksomhedens tilpasningsevne og høje grad af fleksibilitet.

Det gør det muligt for virksomheden at tilpasse sit koncept på en måde, som virksomheder skønner vil være i overenstemmelse med den eksisterede taxalov - eller  en ny-revideret udgave af loven.

Ubers mange konceptet

For i en digital tidsalder er det lettere end nogensinde før at udrulle nye koncepter, og det har vi set Uber gøre i andre lande, hvor virksomheden er kommet på kant med loven. 

Eksempelvis blev UberPop - det samme koncept som det der i retten i Danmark - kendt ulovligt.

Her valgte Uber at lukke ned for UberPop, men Uber valgte dog samtidig at fortsætte med at udbyde konceptet UberX. 

Det er et koncept, der er en anelse dyrere end UberPop, men hvor chaufførerne og taxaerne til gengæld er certificerede.

Efter det hollandske forbud mod UberPop valgte Uber dog samtidig at sænke priserne på UberX, så de matchede prisniveauet på UberPop. 

I Berlin er Uber ligeledes blevet kendt ulovlig.

Men her har Uber i stedet valgt at samarbejde med etablerede taxaselskaber og dermed gjort det muligt at bestille en traditionel taxa via Ubers app. 

Flere steder i verden har Uber også lanceret den mere rendyrkede samkørselstjeneste UberPool. Men det hidtil mest ekstreme eksempel på Uber-konceptets fleksbilitet har vi dog set i den spanske storby Barcelona, hvor Uber også er blevet forbudt.

Her har Uber valgt helt at lukke ned for personbefordring, men lancerede i stedet konceptet UberEats, der gør det muligt bestille takeawaymad via Ubers app.

Uber har nu lukket ned for UberEats i Barcelona, men har til gengæld udbredt konceptet til 13 andre storbyer rundt omkring i verden. 

Her er den store trussel mod taxabranchen

Den helt store og eksistentielle trussel mod taxachaufførerne kommer dog ikke fra Uber-chauffører. 

For i virkeligheden spiller Uber-chaufførerne blot en birolle i det koncept, som Uber er ved rulle ud. 

Ubers mål er at forandre personbefordringen, som vi kender den.

Det sker ved at tilbyde mange biler med korte ventetider til lave priser, og i fremtiden vil den billigste og hurtigste løsning formodentligt være med selvkørende biler uden chauffører. 

Det vides ikke, hvornår vi ser de første førerløse biler på vejene. Der kan gå 5, 10 eller 15 år. Men der er næppe nogen tvivl om, at taxachaufførernes hverv lever på lånt tid. 

Læs også: 
Det danske arbejdsmarked står overfor store forandringer - vi har ikke brug for gennemsnits-mennesker 

Uber-CEO om fremtiden: Alle biler skal være Uber-biler