Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Mød Danmarks fem bedste CIO'er: Her er deres vigtigste it-opgaver lige nu (og sådan løser de dem)

Årets CIO 2016: Det gælder for Danmarks fem bedste it-chefer, at deres organisationer er dybt afhængige af deres indsats: Intet fungerer uden it - heller ikke organisationernes fremtidsplaner. Her har du de vigtigste opgaver for de fem bedste CIO'er: Det er virksomhedernes fremtid, det gælder.

Årets CIO 2016: For Danmarks fem bedste CIO'er ligger det i kortene, at alt er afhængigt af deres indsats: Intet fungerer uden it, da (næsten) alt kører digitalt.

Hertil kommer, at organisationerne er afhængige af, at der hele tiden udvikles og tænkes nye og stedse mere effektive måder at udnytte de digitale muligheder på.

Torsdag 9. juni kårer Computerworld, IDC og Dansk IT Danmarks bedste it-chef - Årets CIO 2016.

Det sker til et eksklusivt arrangement på Sølyst i Klampenborg nord for København, hvor de fem nominerede CIO'er - der er Danmarks fem bedste it-chefer lige nu - vil drøfte nogle af de udfordringer, som de står over for lige nu - og hvordan de løser dem.

It er forretningen

Fælles for dem alle er, at forretningens afhængighed af deres indsats og forståelse for forretningen vokser hele tiden.

Erhvervslivets måde at fungere på ændrer sig meget hastigt i disse år, og udviklingen er drevet frem af data - indsamling, analyse og digitalisering af processer.

Det præger alle grene af erhvervslivet. Forstår man ikke at indrette virksomheden efter fuld udnyttelse af de muligheder, der ligger i digitaliseringen, er det højst sandsynligt, at man inden for nogle ganske få år vil blive kørt bag ad dansen.

Det vil inden for en relativt kort årrække blive nødvendigt for langt de fleste organisationer at gentænke både it-systemer, it-arkitekturer, processer, bemanding, sourcing-strategier og medarbejder-sammensætningen, hvis de skal holde trit med den automatiserings-bølge, der allerede er i fuld gang med at skylle ind over os.

Denne bølge vil forandre den rolle, som it-afdelingerne spiller i virksomhederne i dag. Også forholdet til leverandører og slutbrugere vil forandre sig, og det siger sig selv, at CIO'erne er nødt til at være en del af denne nødvendige disruption i organisationerne - og måske endda i mange tilfælde stå i spidsen for den.

Det er noget, som de fem bedste CIO'er i Danmark alle forstår og agerer efter - både når det gælder deres position i virksomhederne, som de arbejder for, og når det gælder deres egen afdeling.

For it-afdelingerne er også i søgelyset. Ingen it-chef kan fungere ordentligt uden de rigtige medarbejdere, og skal CIO'en lykkes med sit projekt, er det afgørende, at medarbejdersammensætningen er den rigtige.

På torsdag vil vi afsløre, hvem af de fem, der er den bedste af alle it-chefer lige nu.

Indtil da kan du få overblikket over de fem nominerede syn på it i forretningen lige nu.

Klik på hver enkelt link herunder for at få mere at vide.

Pernille Geneser, Bestseller:

Bestseller-CIO sætter gang i kæmpe it-projekt: Fra legacy til moderne cloud-løsning
Pernille Geneser skal som CIO i Bestseller sikre moderniseringen af både it-organisationen og tøj-gigantens it-systemer. Hun er nomineret til titlen som Årets CIO 2016.

Per Palmkvist, JP/Politikens Hus:

Top-CIO: "Som it-ansvarlig skal du være, som en handske er til en hånd, ellers har du ikke en chance"
Flere udviklingsafdelinger, der arbejder på kryds og tværs af hinanden og et uendeligt krav om, at online-maskinen altid er velsmurt. De krav ligger på skuldrene af it-chefen i JP/Politikens Hus.

Lone Bundgaard, Coloplast:

Sådan rammer Coloplasts CIO flere kunder med smart it
I tre år har den danske medicovirksomhed Coloplast arbejdet målrettet efter at komme ned i øjenhøjde med sine brugere via en stor web-indsats. Læs her, hvordan selskabets CIO har bundet it-afdelingen og forretningen sammen for at kunne levere på strategien.

Morten Gade Christensen, Energinet.dk:

"Jeg har ansvaret for Danmarks mest kritiske infrastruktur. At der er lys i lampen, er min license to operate"
Morten Gade Christensen har som CIO i Energinet.dk it-ansvaret for Danmarks mest kritiske infrastruktur. Han skal samtidig sikre den digitale innovation, der kan revolutionere hele energisektoren.

Thomas Grane, Matas:

Data fra 1,6 millioner kunder booster Matas' kundeklub: "It handler ikke længere om backoffice, men om frontoffice og mødet med kunden"
Strategien for it og forretning er en og samme ting for Matas-CIO Thomas Grane. Han ser det som sin vigtigste opgave at få digitale løsninger til at gå op i en højere enhed med virksomhedens organisation og kundernes forventninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere