Artikel top billede

Smart Trick: Sådan sikrer du dig gratis Windows 10 EFTER den 29. juli

Det har været gratis at opgradere til Windows 10, men om en lille måneds tid vil prisen stige til 1.000 kroner for en Windows 10-licens. Med et smart trick kan du sikre dig, at du gratis kan opgradere til Windows 10 om et halvt, helt eller om to år.

Hvis du efter den 29. juli skifter mening og vil have Windows 10, kommer det til at koste. En ny Windows 10-licens koster 999 kroner og en Windows 10 Pro-licens koster 2.099 kroner. 

Men med et snedigt lille trick kan du stadig sikre dig en gratis Windows 10-licens til din computer på et senere tidspunkt.

"Hvis du engang har opgraderet til Windows 10, så kan du gå tilbage til Windows 7 eller 8 inden for en måned - og herefter igen sagtens på et senere tidspunkt gå til Windows 10. Også efter den 29. juli," siger Martin Thorning Hansen, Divisionchef for Windows for Microsoft Danmark. 

Altså: Hvis du inden den 29. juli opgraderer din eksisterende Windows 7 eller 8-version til Windows 10 og inden for en måned går tilbage til Windows 7 eller 8 igen, så er dit Windows-serienummer registreret til altid at kunne opgraderes til Windows 10. 

Du kan derefter opgradere til Windows 10, lige når du vil og kvit og frit, forklarer Microsoft Danmark, hvad end det er den 1. august, til jul eller først til næste år. 

Du kan dog ikke overføre din licens til en anden computer, så hvis du opgraderer din eksisterende Windows 7-bærbar til en Windows 10 og tilbage igen til Windows 7, så kan du ikke overføre den licens til din stationære computer for at få Windows 10. Så må du frem med muldvarpeskindet.

Dansk Windowschef garanterer: Windows 10 forbliver gratis

Hvis du vil lave tricket, skal du huske at vælge at bevare alle dine filer under installationen af Windows 10, hvis du får valgmuligheden. Hvis du laver en ren installation og sletter alle  dine filer, er det ikke sikkert, at du kan gå tilbage til din gamle version. 

Du kan læse her, hvordan du kan nedgradere Windows 10 til Windows 7 eller 8, efter at du har opdateret: 

Har du pludselig fået installeret Windows 10? Sådan kommer du tilbage til Windows 7

Læs også: Danskerne helt vilde med Windows 10: Så meget fylder Windows 10 i Danmark i forhold til resten af verden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere