Artikel top billede

(Foto: Picasa)

Apple og Samsung dominerer i Danmark og Norden - men kæmper nu med markant nedtur

Salget at smartphones, tablets, bærbare og 2-i-1-maskiner er under pres i Danmark og vores nabolande. Nedturen rammer især Apple og Samsung, der fylder mest på markedet.

Det er Apple og Samsung, der dominerer i Danmark og vores nabolande.

Det skriver analysefirmaet IDC i en ny opgørelse over forsendelserne af bærbare og stationære computere, tablets, smartphones og de såkaldte 2-i-1/detachables i Norden - altså Danmark, Finland, Norge og Sverige.

IDC betegner denne gruppe af produkter som smart connected devices (SCD) og kan fortælle, at forsendelserne af de mange produkter er gået tilbage med 12,5 fra første kvartal 2015 til første kvartal 2016 til nu lidt mere end 4,2 millioner enheder.

Mens hovedårsagen på den tendens er de pressede økonomier, valutakurserne og en mætning af markedet, så dækker tilbagegangen også over, at forskellige leverandører og forskellige produktkategorier klarer sig forskelligt på markedet i øjeblikket.

Apple og Samsung ramt af nedtur

Det er især værd at kigge på Apple og Samsung, der med markedsandele på 28,8 procent og 21,8 procent er suverænt de største spillere på markedet.

For mens begge selskaber stadig er langt, langt foran konkurrenterne, hvad angår forsendelserne til Danmark, Norge, Sverige og Finland, så har både Apple og Samsung oplevet lidt af en nedtur fra første kvartal 2015 til første kvartal i år.

Apple har været nødt til at skære ned på forsendelserne til det nordiske marked med hele 23,5 procent, mens Samsung gik tilbage med 18,4 procent.

Læs også: iPhone og iPad har overtaget Danmark: Så meget fylder Apples produkter hos danskerne

De to største spilleres nedtur har således været langt mere markant end markedets samlede tilbagegang, der var på 12,5 procent.

Samtidig er det værd at hæfte sig ved, at Huawei faktisk øgede forsendelserne med hele 191,3 procent i samme periode, så selskabet nu har en markedsandel i Norden på 5,8 procent.

Her er der stadig vækst

Kigger man på de forskellige produktkategorier, så er tablets gået tilbage med 17,6 procent over året, bærbare og notebooks oplevede en nedtur på 18,4 procent, og mobiltelefon-forsendelserne faldt med 12,6 procent.

Til gengæld gik nye detachables, der både fungerer som tablets og bærbare, frem med hele 215,3 procent fra første kvartal 2015 til første kvartal i år.

Læs også: Vi dropper at købe en ny smartphone: Derfor er den gamle pludselig "god nok"

På denne del af markedet har Apple nu en markedsandel på 39,5 procent takket være iPad Pro, der sammen med et tastatur falder ind under detachable-kategorien.

Også Lenovo, Samsung og Huawei klarer sig godt i den nye produkt-kategori, skriver IDC, der sjovt nok ikke nævner Microsofts Surface-produkter.

Selvom Apples priser for iPad, iPhone og Mac generelt hører til i den høje ende på markedet, ser analysefirmaet det ikke som en hæmsko for Apple.

"Tallene viser, at der stadig er en solid efterspørgsel på premium Apple-produkter," udtaler analytiker Andrea Minonne i IDC-opgørelsen.

Som en af de helt store spillere på smartphone-markedet i Norden, mærker især Apple dog også tilbagegangen for netop denne produktkategori ekstra hårdt.

Kun Huawei er i stand til at forsendelserne/salget, forklarer IDC, der peger, at kineserne har succes med at sælge premium-produkter til lave priser.

Læs også:

Vi dropper at købe en ny smartphone: Derfor er den gamle pludselig "god nok"

iPhone og iPad har overtaget Danmark: Så meget fylder Apples produkter hos danskerne

Apple vil fjerne hovedtelefonstikket fra den næste iPhone - her er fem mulige forklaringer

Humac har byttet 300.000 farlige Apple-opladere i Danmark - nu trækker Apple stikket




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere