Artikel top billede

Google løfter sløret for den næste store version af Android: Gør dig klar til 'Android Nougat'

Næste udgave af Android, version 7.0, kommer til at bære navnet Android Nougat.

Android 7.0, der indtil nu har båret kodenavnet Android N, kommer i den endelige udgave til at bære navnet Android Nougat.

Det blev afsløret torsdag på et event ved Googles hovedkvarter i Californien, som det fremgår af videoen herunder.

Det er planen, at Android Nougat skal udkomme i sensommeren, og den nye version tager over efter sidste års Android Marshmellow.

Android N blev præsenteret i marts og er nu ude anden beta-udgave.

Android-opdateringen vil blandt andet give brugerne en ny split-screen til multitasking og bedre notifikationer, ligesom Google gør sig klart til at understøtte virtual reality via Daydream-platformen, der er indbygget i Nougat.

Vi har tidligere skrevet lidt om, hvad du kan vente dig af den nye Android-version. Læs om det her.

Selvom der altså nu er en ny Android-version på trapperne, er det langt fra givet, at den kommer til din smartphone.

De seneste tal fra Googles udvikler-site viser, at den nyeste version af Android, Marshmellow, stadig kun er installeret på 10,1 procent af Android-enhederne.

Til gengæld ligger ældre Android-versioner som KitKat og Lollipop på henholdsvis 31,6 procent og 35,4 procent.

Google fremviste første gang Marshmallow på selskabets store I/O-udviklerkonference i maj sidste år, og styresystemet blev frigivet den 5. oktober.

Denne version har således været på markedet i snart ni måneder - men er altså fortsat kun blevet installeret på hver 10. Android-enhed.

For nylig viste en undersøgelse fra forbrugerrådet Tænk, at næsten halvdelen af Android-mobilerne slet ikke bliver opdateret til nyere versioner af Android, end den version de er født med.

44 procent af alle smartphones i Tænks undersøgelse har aldrig modtaget en opdatering fra producenterne, efter telefonen er kommet i salg. Læs mere om det her.

Læs også:

Google melder klart ud: Så længe sender vi Android-opdateringer til din smartphone




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere