Ekspert i deleøkonomi om Uber-dom: Det er super ærgerligt for Danmark

En dansk ekspert i deleøkonomi advarer mod klapjagt på deleøkonomiske virksomheder. Han mener, at Danmark kan gå glip af milliarder, hvis det sker.

Artikel top billede

Det kan få negative konsekvenser for Danmark, hvis dommen over de seks Uber-chauffører ender med at lamme deleøkonomien i Danmark.

Det mener ekspert i deleøkonomi Jesper Bove-Nielsen, der er forfatter til bogen "Den nye deleøkonomi".

"Jeg frygter jo, at det næste gang går udover en virksomhed som Airbnb. Det skulle nødigt ende med at vi bygger en "firewall" op om Danmark, hvor det bliver umuligt at komme igennem med deleøkonomiske koncepter," siger han til Computerworld.

En tendens vi allerede har set i en række storbyer rundt omkring i verden, hvor der i byer som New York, Barcelona og Berlin er kommet betydeligt strammere regler for udlejning via Airbnb i løbet af de seneste år. 

Læs også: Kendte storbyer vil ikke have Airbnb længere: Airbnb-lejligheder lukkes på stribe på danskernes favorit-feriemål

Svært at kvæle deleøkonomien
Jesper Bove-Nielsen vurderer dog, at deleøkonomien er så stærk en trend, at den bliver meget svær at kvæle i Danmark, men skulle det lykkedes vil det ifølge ham være "super ærgerligt."

"Vi risikerer at gå glip af et milliardmarked i Danmark, hvor vi ikke får skabt nye deleøkonomiske virksomheder, og hvor det etablerede erhvervsliv ikke tager principperne i deleøkonomien til sig," siger han.

Jesper Bove-Nielsen påpeger ligeledes, at virksomheder som Uber og i særdeles Airbnb er en vigtig motor for den danske turismeindustri.

Eksempelvis bruger Airbnb-gæster ifølge Jesper Bove-Nielsen betydeligt flere penge på destinationen og har flere overnatninger.

"Der vil vi komme til at gå glip af store turisme-indtægter," siger han.

Læs også:
Uber-chauffører dømt for piratkørsel

Byretten: Derfor er Uber ikke samkørsel 

Så faldt dommen over Uber-chaffører - men der er meget mere på spil

Se også Computerworlds interview med Jesper Bove-Nielsen herunder, hvor han forklarer ideerne bag og perspektiverne ved deleøkonomi.

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S