Artikel top billede

It-sikkerhed er en guldrandet forretning: Så mange penge skovler sikkerhedsbranchen ind

Der bruges svimlende summer på software og hardware til it-sikkerhed og konsulent- og service-ydelser, der skal højne it-sikkerheden.

It-sikkerhed har formentlig aldrig været et mere centralt emne i offentlige og private virksomheder end nu.

Det skyldes ikke bare, at truslerne står i kø - fra ransomware og DDoS-angreb til interne datalækager.

Baggrunden for væksten er også, at it-sikkerhed er blevet et hot emne, som selv CEO'er og bestyrelser er tvunget til at tage seriøst.  

Det øgede fokus afspejles tydeligt i nye tal for markedet for it-sikkerheds-produkter og -services.

Så godt sælger sikkerhed

Analysefirmaet Gartner forventer, at der på globalt plan vil blive investeret 7,9 procent mere i it-sikkerhed i 2016 end sidste år.

Dermed når investeringerne op på 81,6 milliarder dollars, hvilket svarer til næsten 547 milliarder danske kroner.

Læs også: Benhård kamp om det danske marked for it-sikkerhed: Her er den nye tendens

Også her i Vesteuropa er der masser af vækst for sikkerhedsleverandørerne, oplyser Gartner til Computerworld.

Fra 2015 til 2018 ventes det således, at der vil være tale om en stigning på 23,5 procent i de vesteuropæiske investeringer i it-sikkerhed.

Her bruges pengene

Det er ikke traditionel sikkerhedssoftware, der fylder mest på markedet.

Gartner skriver, at konsulentydelser og outsourcing er mest i fokus, når det kommer til nye investeringer i it-sikkerhed.

Springer vi frem til til 2020, forventer Gartner, at områderne med den højeste vækst vil være sikkerhedstests, it-outsourcing og data loss prevention.

Samtidig skriver analysefirmaet:

"Organisationer fokuserer i stigende grad på 'detection' og 'response', fordi den præventive tilgang ikke har været en succes i forhold til at blokere for ondsindede angreb."

"Vi anbefaler stærkt virksomhederne at balancere deres investeringer for at inkludere begge dele."

Samtidig forventer Gartner, at vi i de kommende år vil opleve, at sikkerheds-investeringerne i stigende grad bevæger sig i retning af services.

Det skyldes, at mange virksomheder vil opleve, at de har problemer med at skaffe de nødvendige medarbejdere og ekspertisen til, at man selv kan klare sikkerheds-opgaverne.

Læs også:

Benhård kamp om det danske marked for it-sikkerhed: Her er den nye tendens

Ny liste over 50 landes it-sikkerhed: Så sårbar er Danmark over for angreb




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere