Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

TDC vinder mobilkunder - men det kan slet ikke redde resultaterne

Nyt kvartalsregnskab fra TDC viser fremgang på enkelte områder. Men bundlinjen er stadig, at TDC er under et massivt pres.

Det er - igen - tilbagegang, der er hovedtendensen i TDC's netop offentliggjorte regnskab for årets andet kvartal og dermed det første halvår af 2016.

TDC's omsætning i kvartalet lander på 5,2 milliarder kroner, hvilket er et fald på fire procent i forhold til samme kvartal sidste år.

Værre ser det ud med selskabets overskud før skat, afskrivninger og renter (EBITDA), for det lande på 2,1 milliarder kroner - et fald på 9,7 procent i forhold til samme kvartal sidste år.

Zoomer man ind på den danske del af TDC, er faldet på hele 11,5 procent, mens de norske aktiviteter går frem med 9,7 procent. 

Ser man på den første halvdel af 2016 sammenlignet med første halvår sidste år, lyder EBITDA-faldet på 12,3 procent i TDC i Danmark.

Vinder mobilkunder

De positive tendenser er der dog også at finde i kvartalsregnskabet.

TDC kan fremvise en fremgang på 26.000 mobilkunder, hvilket koncernchef Pernille Erenbjerg da heller ikke undlader at fremhæve i den pressemeddelelse, som selskabet har sendt ud i forbindelse med regnskabet.

"Det danske marked er fortsat under pres, og på den baggrund er det et tilfredsstillende resultat på de fleste finansielle parametre."

"Vi er lykkedes med at få vores danske mobilforretning i vækst for første gang i fem år, og vi leverer en meget stærk indtjening i Norge, hvor vi har haft et godt salg af bredbånd til vores tv-kunder."

"Vores største udfordring ligger stadig på det danske erhvervsmarked, der er præget af intens priskonkurrence," udtaler Pernille Erenbjerg, koncernchef i TDC Group.

Samtidig glæder TDC sig over, at omsætningen per mobilkunde nu er stabiliseret efter fem kvartaler med et fald i omsætningen per mobilkunde

"...Men denne gang er niveauet stabiliseret, og flere mobilkunder er kommet til det seneste kvartal," lyder det fra TDC.

Mens det altså går frem for TDC, hvad angår antallet af mobilkunder, falder både antallet af fastnet-, bredbånd- og tv-kunder i det nye kvartalsregnskab.  

TDC fastholder på bagrund af regnskabet forventningerne til året samlet set. 

Læs interview med Pernille Erenbjerg senere på Computerworld. 

Mere om TDC:

TDC under hårdt pres: Mister mobilkunder - men har skruet priserne op

Tusindvis af job forsvundet fra TDC - snart er endnu 800 fortid i den skrumpende telegigant

Magtkamp om de danske mobilkunder: Her er resultaterne hos TDC, Telia, Telenor og 3

Efter mange års priskrig: Derfor stiger prisen for et mobilabonnement i Danmark

Danske forhold tvinger TDC til frasalg: Derfor må TDC skille sig af med sin svenske milliard-forretning




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere