Fuld fart frem: Virtual reality til Playstation er nemt, fedt og flot - men jeg blev køresyg af den vilde Ferrari

Lige om lidt kan du købe virtual reality til din Playstation. Vi har prøvet udstyret, som giver en unik oplevelse - og en smule køresyge i bilspil.

Artikel top billede

Alle vil udvikle virtual reality (VR). Alene i denne uge har Acer og Alcatel annonceret headsets, mens firmaer som Microsoft (med Hololens) og Oculus Rift (nu ejet af Facebook) har bakset med løsninger i flere år.

Det har grebet om sig i sådan en grad, at det minder om dengang, da alle skulle have 3D-fjernsyn - og året efter de buede skærme - i øvrigt uden at nogen af delene blev den økonomiske succes, som producenterne havde håbet på.

Det samme kommer til at gælde for virtual reality-headsets.

For headsets er stadig en ny teknologi med meget store udsving i kvalitet - og uden standarder eller adgang til virtual reality-indhold af blot rimelig kvalitet.

De fleste køb af virtual reality-løsninger og udstyr er derfor, som udviklingen er nu, et sats på en ukendt fremtid, hvor din indkøbte platform kan være opgivet og forladt om seks måneder.

Derfor er Sony og selskabets Playstation 4-baserede virtual reality-løsning interessant.

I gang for 6.500 kroner

For Playstation VR-sættet -  der koster 399 euro (cirka 3.000 kroner) og kan købes fra 13. oktober - kommer fra en stor og kendt producent som Sony, der samtidig har både interne og eksterne udviklere dedikeret til at udvikle spil- og underholdningsindhold.

Samtidig er Playstation VR en af de VR-løsninger, som er nemmest tilgængelig.

Her er ingen pc'er, som skal opgraderes, men i stedet skal du blot koble en Playstation 4, et Playstation 4 kamera og VR-sættet sammen via de medfølgende kabler - i alt en investering på omkring 6.500 kroner.

Imponeret - og let køresyg efter 5 minutter

Med en lancering om blot fem-seks uger er det en moden teknologi, som Computerworld skal prøve, da vi kravler ned i racer-sædet til en demo-dag hos Nordisk Film i Valby, som står for Playstation-brandet i Danmark.

Derefter får vi Playstation VR-brillen på, som spændes med et enkelt bånd om nakken, og så er vi parat til at klare de snoede bjergveje i racerspillet Driveclub VR. Og så et par hovedtelefoner på, så den utålmodige brummen fra den valgte Ferrari sikrer fuld indlevelse.

Og indlevelsen er god.

Grafikken er flot, om end en lille smule uskarp i denne testers øjne, og VR-oplevelsen rigtigt stærkt implementeret med mange fine detaljer.

Faktisk er der så mange detaljer, at det tager en smule tid at opdage dem alle sammen og erkende, at vi ikke bare kører et almindeligt racerspil.

Her er for eksempel ikke noget heads up-display med kort eller hastighed, men i stedet skal du se ned på det normale speedometer eller lige dreje hovedet for at holde øje med GPS'en. Læner du dig samtidig lidt frem eller tilbage, skifter udsynet i side- og bakspejl.

Fedt? Helt klart og når det først går stærkt, så glemmer du hurtigt den lidt uskarpe grafik. Så meget, at da denne testers smartwatch under køreturen bippede, så kiggede jeg forvirrede ned på mit virtuelle håndled i spillet og undrede mig over, hvor mit ur var.

Artiklen fortsætter under billedet...

Ferrari kører som en færge

Så er det, at man næsten tilgiver, at Driveclub VRs Ferrari tager sving, som om dækkene er slidt ned til det rene lærred, og samtlige banens sving er smurt ind i svinefedt.

Ja faktisk føles det mere, som om du er kaptajn på en mellemstor færge end chauffør på en eksotisk sportsvogn.

Måske er det derfor, at det første milde anslag af køresyge begynder at melde sig efter et par omgange.

Ubehaget forstærkes af et par episoder, hvor færgen bilen kører af banen, og spillet hopper tilbage til en placering midt på vejen.

De hurtige ryk virker desorienterende og understreger, at hver enkelt spilproducent har en del at lære om VR-oplevelser.

Det understreger også vigtigheden af, at du prøver VR-løsninger, inden du køber.

For er du en af dem, som let får kvalme af VR-oplevelser, så er det surt at stå med en kvalmegenerator til over 6.000 kroner.

Drik øl, skyd og undslip i London

I demo-spillet London Heist er der til gengæld ikke antydning af kvalme. Her skal du som co-driver undslippe en række forfølgere.

Undervejs kan du ved at bruge to Playstation Move-controllere, både åbne bilens handskerum, tage en tår af dåseøllen i kabinen og skyde efter forfølgerne med en maskinpistol.

Når magasinet er tømt, så skal du selv samle nye magasiner op, som ligger rundt i kabinen og indsætte det i dit våben. Det er en sjov lille detalje, som er med til at øge indlevelsen i et ellers lidt simpelt kør- og skyd spil.

Og her var designet sådan, at vi ikke oplevede nogen former for desorientering eller kvalme.

Artiklen fortsætter under billedet...

Udfordringen er, at selv om du allerede ejer et Playstation 4 spil som Driveclub, så skal du købe en selvstændig VR-udgave, for at kunne udnytte VR-mulighederne.

Sony siger selv, at der inden udgangen af 2016 vil være cirka 50 VR-titler til Playstation VR, og at omkring 200 spil-studier for tiden arbejder med Playstation VR - herunder spil i både Batman- og Star Wars-universerne samt til de mange yngre spillere.

Om kombinationen af allerede den eksisterende Playstation 4-hardware og Sonys evne til at få kvalitetsspil frem på selskabets  platform er nok til, at Playstation VR bliver den første mainstream VR-succes er svært at spå om.

Pris og oplevelse er godkendt

For mens selve oplevelsen og prisen er godkendt, så er der stadig en række udfordringer, som er svære for Sony at overvinde.

Det gælder ikke mindst, at VR, hvor man sidder pakket godt ind med briller og headset, er en solo-oplevelse, som er svær at dele med andre, mens konsolspil jo for mange er en social oplevelse.

Til gengæld er solo-oplevelsen absolut godkendt. Bare husk søsygetabletter, hvis din Ferrari skal sikkert i havn.

Også Microsoft har et headset på vej  kaldet HoloLens. Men det baserer sig på en helt anden teknologi. Det har vi også testet her. 

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Charlottenlund

    Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

    Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S