Artikel top billede

Intel lægger serier sammen: Hurtige og langsomme processorer kommer til at hedde det samme (her er tricket til stadig at se forskel)

Intel dropper Core m-titlen på selskabets strømbesparende processorer og blander dem sammen med Core i-serien i den kommende Kaby Lake-generation. Man kan dog stadig kende forskel. Se hvordan her.

I de senete to år har Intel haft to dominerende serier af processorer til bærbare computere: Den strømsvage, men batteribesparende, Core m-processor (4,5-watt) og den markant stærkere, men også mere batteritørstige Core i-processor (15-watt).

Ergo var det let at se forskel på computere med fokus på lang batterilevetid - med Core m-processorer - eller computere med masser af computerkraft - med en Core i-processor.

Bare se efter m'et eller i'et. 

Men med Intels syvende generation af processorer med familienavnet Kaby Lake, gennemfører Intel et lidt kreativt navne-trick, der får selskabets strømsvage, ydeevnemæssigt middelmådige Core m5 og m7-processorer til at ligne de markant stærkere Core i-processorer. 

Intel dropper "Core m"-navnet på kommende processorer, der tidligere ville være døbt Core m5 eller m7, og navngiver dem fremover som Core i5 eller i7.

Det betyder, at en processor, der tidligere ville have heddet Core m5-7Y54, nu kommer til at hedde Core i5-7Y54. 

Læs også: Intel lancerer ny processor: Kaby Lake er i nye computere allerede fra næste måned

Hvorfor er det et problem?

Det lyder ikke som det største problem, men der kan være en mærkbar forskel på ydeevnen i Intels Core m- og i-processorer, og selv om vi ikke har testet de nye Kaby Lake-processorer, så er det sikkert at sige, at det ikke vil ændre sig foreløbig. 

Det er kun naturligt, at en 4,5-watts Core m-processor ikke kan yde det samme som en 15-watts Core i-processor. 

Intel fortæller til mediet Laptopmag, at forbrugerne ikke forstår forskellen mellem Core m- og Core i-processorer, og derfor er de to kategorier fremover slået sammen. 

Resultatet kan dog være med til at mislede forbrugere, der leder efter en computer med en kraftfuld Core i7-processor, men i stedet ender med en batteribesparende, tidligere Core m7-model. 

Hvis du ikke laver andet end at sidde i Office og i en browser, vil du formentlig ikke mærke den store forskel på en m7 og en i7-processor, men du bliver hurtigt træt af den langsomme Core m-processor, hvis du arbejder med mere processor-krævende programmer.

Derudover har mange forhandlere og producenter en ærgerlig tendens til ikke at skilte med, hvilke processorer der sidder i firmaets computere. Ofte står der blot, om det er en i3-, i5- eller m5-processor, og hvis du er heldig, får du generationsnavnet med (Skylake, Kaby Lake eller Broadwell).

Du skal altså i gang med et større researcharbejde for at finde din næste computer. 

Du kan se et par af de nye Kaby Lake-computere i dette galleri fra årets store IFA-messe: Her er de nye computere fra årets største computer-mekka

Sådan kender du forskel

Du vil dog stadig kunne se forskel i fremtiden, hvis du holder øje med serienummeret på din drømmecomputers processor:

Hvis du vil have en strømstærk Core i-processor, skal du se efter et "U" i processorens serienummer. Hvis processoren hedder i7-7500U, er det en traditionel i7-processor på 15 watts. 

En mindre stærk, tidligere navngivent Core m-processor, vil have et "Y" midt i serienummeret. Core i-7Y54 er en 4,5 watts processor.

Spørgsmålet er så, om du skal sigte efter en computer med Core m eller ej.

Formålet med Core m var at bygge ultratynde og batterisparende computere, men vi er begyndt at se computere, der er tynde og relativt batteribesparende med i7-processorer som eksempelvis HP's Spectre 13. 

Læs også: Rygte: Flere nye Surface-produkter på vej fra Microsoft




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere