Danskerne snydes for (måske) verdens vildeste telefon med Android Nougat

LG har netop lanceret sin nye LG V20, som er en smartphone med hardware i superligaen. Her er Hi-Fi-lyd, dobbelt kamera og ikke mindst Android 7.0. Telefonen mangler bare en lanceringsdato i Danmark.

Artikel top billede

LG har løftet sløret for selskabets nye toptelefon, LG V20, der er et alternativ til Samsungs anmelderroste - og lettere "eksplosive" - Samsung Note 7 eller den kommende iPhone "7" Plus.

LG V20 er dog ikke som de andre toptelefoner.

Foruden en ekstra skærm i toppen af telefonen til notifikationer eller udvalgte apps har LG V20 et ekstra bagvendt kamera med vidvinkel og et stød- og vandtæt design med et udskifteligt batteri.

Derudover har telefonen en lysstærk skærm i en høj opløsning og lyd i hi-fi-kvalitet.

Telefonen er desuden den første Android-telefon, der er født med den nyeste version af Android, 7.0 Nougat.

Du kan læse mere om nougat her: Android 7.0 Nougat er lagt på nettet: Her er fem funktioner du kan glæde dig til

I øjeblikket er det kun nogle af Googles ældre Nexus-telefoner, der har modtaget opdateringen.

Alt sammen pakket ind i et chassis af metal med hårdfør silikone i bund og top, der ligesom sidste års model skal kunne holde til tab og slag.  

Læs også: Oversigt: Hvornår får din smartphone Android 7.0 Nougat?

Lyder det godt? Så er det bare ærgerligt, at telefonen ifølge LG's danske afdeling ikke sættes til salg i Danmark.

Det kan dog være, at du er heldig. Det var heller ikke meningen, at sidste års LG V10 skulle nå de nordlige breddegrader, men fire måneder efter den officielle lancering i Sydkorea, kunne du alligevel købe telefonen i danske butikker.

Et nærmere kig på LG V20

Telefonen byder på en 5,7 tommer lysstærk IPS-skærm med en høj opløsning på 1.440 x 2.560 pixels samt en lille ekstra skærm omkring frontkameraet.

Den lille skærm kan vise notifikationer og genveje til apps eller specifikke funktioner i udvalgte apps som eksempelvis indstillinger i kamera-appen.  

Inde i telefonen sidder en lynhurtig Snapdragon 820-processor, 4 GB LP-DDR4-RAM og 32/64GB lagerplads. Der er desuden plads til et microSD-kort.

På bagsiden af telefonen sidder der to kameraer: Et 16 megapixel kamera med en blæde på f/1.8 og endnu et kamera på otte megapixel med et bredt synsfelt på 135 grader.

Begge kameraer har derudover tre forskellige autofokus-teknologier, der skal være med til at gøre dit billede så skarpt som overhovedet muligt.

Hi-fi lyd og Android Nougat

V20 er ligesom med V10 et forsøg på at lave den ultimative multimedie-telefon. Derfor er V20 udstyret med 32-bit Hi-Fi Quad DAC, der får musik til at lyde markant bedre, og telefonen understøtter de mest gængse lostless-formater (FLAC, DSD, AIFF og ALAC) til de audiofile.

Mest interessant er dog, at telefonen er den første af sin slags med Android 7.0.

Google har endnu ikke selv præsenteret sine nye Nexus-modeller med Android 7.0, hvilket ellers traditions tro er de første nye telefoner med den nyeste Android-version. 

Du ville altså opleve den nye notifikationsmenu, muligheden for at køre flere apps på samme tid (det har du kunne i LG og Samsungs telefoner længe, men nu er det understøttet af Android), og du burde også få en længere batterilevetid, end hvis telefonen ikke havde Android 7.0.

Læs også: Gør et kup: Så meget er priserne faldet på de bedste smartphones

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S