Her er den: Danske iværksættere præsenterer splinterny kulfiber-elbil: Bygges af blot 700 dele

Den danske iværksætter-virksomhed Spiri har afsløret sin helt nye elbil.

Den danske iværksættervirksomhed Spiri præsenterede tirsdag eftermiddag noget så sjældent som en ny dansk-udviklet bil.

Det skete til den store konference TechBBQ i Operaen i København.

Der er tale om en ultra-kompakt elbil i kulfiber, der skal indgå i et helt nyt delebilskoncept.

Bilen vejer blot 750 kg, og den er udstyret med et batteri på 36,5 kwh, der gør den i stand til køre op mod 320 km på en opladning, hvilket ifølge Spiri gør den dobbelt så energieffektiv som en Tesla Model S.

Stadigvæk kun en prototype

Iværksætterne bag bilen understreger dog, at der endnu blot er tale om en prototype.

Derfor kan der stadigvæk blive foretaget ændringer af udseendet før bilen bliver sendt på gaden. Det skal efter planen ske i 2017.

Bilen skal indgå i Spiris nye delebilskoncept, og derfor er den også konstrueret med henblik på at skulle deles og ikke ejes, som Spiris administrerende direktør Stefan Holm Nielsen formulerede det ved præsentationen tirsdag eftermiddag.

Derfor har bilen ikke noget bagagerum og mange andre af de bekvemmeligheder, der er i en traditionel personbil, er ligeledes udeladt. Der bliver således også kun brugt 700 dele til at producere Spiri-bilen, mens der ifølge Spiri indgår 3.000 dele i Teslas kommende Model 3.

Bygget til bykørsel

Spiri-bilen er skabt til transport i storbyområder, hvor gennemsnitsfarten er lav, og der er mange stop. 

Ifølge Spiri er gennemsnitsfarten i København ofte helt nede på 21 km/t, og der er blot 300 meter mellem hver opbremsning.

Det betyder ifølge Spiri, at virksomheden ved at producere sin egen bil, der er skræddersyet til at skulle fungere som delebil i byerne kan reducere omkostninger med 50 procent i forhold til, hvis virksomheden havde anvendt eksempelvis en Nissan Leaf eller en Toyota Prius.

Vil revolutionere by-transport

Stifterne af Spiri har tidligere i et interview med Computerworld fortalt, at de drømmer om at revolutionere transport i byerne. 

Det skal ske gennem et nyt koncept, der bedst kan beskrives som en kombination af delebilstjenester som DriveNow på den ene side og en "on demand" transport-app som Uber på den anden side.

Det vil sige, at Spiris elbiler efter planen skal stå til fri afbenyttelse på gade og stræder rundt omkring i byerne, som det eksempelvis i dag kendes fra DriveNows biler. 

I modsætning til tjenester som DriveNow, kan du dog som chauffør benytte bilen gratis, hvis du undervejs samler passagerer op, der har bestilt en tur med deres smartphone.

Ifølge Spiri vil en tur fra centrum af København til Københavns Lufthavn komme til at koste passagerne i omegnen af 50 kroner.

Passagerne bestiller - ligesom det er tilfældet med eksempelvis Uber - afhentningen via en smartphone-app. 

Læs også: Danske elbils-iværksættere vil samarbejde med DSB: Alle privatbiler skal sparkes ud af København

Og læs om starten på Spiri: Dansk startup på trapperne med ny elbil: "Du har aldrig set en bil, der ligner vores - jeg kan godt fortælle dig, at det er en 'head turner"

Annonce

Annonceindlæg fra Pax8

Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S