Brugerne flygter fra Microsofts browsere: 292 millioner brugere har droppet IE og Edge siden nytår

Mere end en kvart milliard brugere har sagt farvel til Microsofts browsere, IE og Edge, siden nytår. Det kan blive alvorligt, hvis nedturen fortsætter.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Brugerne strømmer væk fra Microsofts browsere, Internet Explorer og Edge, viser nye tal for analyse- og målevirksomheden Net Applications.

Alene i den seneste måned har 33 millioner brugere sagt farvel til en af de to Microsoft-browsere.

Ved udgangen af september kørte IE og Edge ifølge Net Applications på 506 millioner computere verden over. I august var tallet 539 millioner.

Siden 1. januar har IE og Edge tilsammen mistet 292 millioner brugere, viser en sammenregning fra Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Faldet med 18 procent-point

Samlet er de to browseres markedsandel på blot en måned faldet med 1,9 procent-point, så Microsoft ved udgangen af september sad på samlet 30,6 procent af det globale browser-marked.

Microsofts markedsandel på browsermarked er faldet med et par procent-point hver eneste måned i det seneste halve år, og siden nytår er Microsofts samlede andel på browsermarkedet i alt faldet med 18 procent-point.

Det svarer ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau til et samlet fald på 39 procent i de seneste otte måneder.

Mest dramatiske fald nogensinde

Microsoft-browsernes dramatiske nedgang er blandt de største på browsermarkedet nogensinde.

Den eneste, der måske kan matche, er den nu hedengange Netscape Navigator, der i 1990'erne tabte det, der dengang blev kaldt for 'Den store Browserkrig' til netop Internet Explorer og Microsoft.

Siden blev Netscape Navigator videreudviklet til Mozilla Firefox, men det er en anden historie.

Det kan du læse mere om her: Browserkrigen, der aldrig stopper

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureaus beregninger, vil Microsofts andel af browsermarkedet være faldet til under 25 procent til nytår, hvis brugerne fortsætter med at flygte fra browseren med samme hastighed, som de lægger for dagen nu.

Og allerede til marts 2017 vil den kombinerede markedsandel for Edge og Internet Explorer være faldet til under 20 procent af det globale marked.

Firefox går frem

Googles Chrome har i et godt stykke tid været den browser, der har haft største fremgang. Men i den seneste måned ser Chromes vækst ud til at være stagneret.

I stedet går Mozillas Firefox pænt frem med en vækst på 1,5 procentpoint, hvilket er den største månedlige fremgang for Firefox siden november 2008.

Chrome sidder for tiden på 54,4 procent af browsermarkedet, mens Firefox sidder på 9,2 procent.

Ifølge Computerworlds nyhedsbureau skal en væsentlig årsag til Microsofts dramatiske fald findes i, at Microsoft i januar stoppede med at supportere alle gamle browser-versioner - det vil sige alle browsere undtagen IE11 og Edge.

Det kan du læse mere om her: Microsoft på vej med besked til millioner af brugere: Nu skal gamle browsere fjernes

Beslutningen tvang millioner af Internet Explorer-brugere til at træffe et valg om ny browser, og mange af dem valgte altså en af Microsofts konkurrenter.

Microsoft har netop løftet sløret for en række avancerede sikkerhedstiltag til Edge-browseren, som selskabet håber kan være med til at sætte skub i udbredelsen.

Det kan du læse mere om her: Microsoft: Med denne splinternye teknologi bliver Edge den mest sikre browser i verden

Læs også:

Kæmpenedtur for Microsoft: Kan miste pladsen som verdens største browser-firma om få måneder

Browser-krigen 2016: Vælger du Chrome, Firefox, Safari, Edge - eller en helt anden browser?

Er du klar? Sådan skal Windows 10 blive en lækkerbidsken for virksomhederne

Microsoft kobler millioner af indsamlede data fra Office 365 og Windows sammen til ny type sikkerhedsløsning

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S