Artikel top billede

Først blev topdirektøren fyret - nu svinger Ericsson (igen) sparekniven og fjerner 3.000 stillinger

Ericsson fortsætter den voldsomme slankekur. Nu skal yderligere 3.000 stillinger skæres væk i Sverige. Også den danske del af Ericsson skrumper.

I slutningen af juli blev CEO i Ericsson siden januar 2010, Hans Vestberg, fyret med omgående virkning.

Det skete, efter at den svenske tele- og netværksgigant i flere år havde været i gang med spareøvelser i milliardklassen.

De mange spare-tiltag var dog ikke nok, og kom ikke hurtigt nok, og derfor blev der sagt farvel og tak til Hans Vestberg, hvis efterfølger blev Jan Frykhammar.

Læs mere om det her: Topchef sat på porten i kriseramte Ericsson: Stopper med omgående virkning

Den dramatiske udvikling i Ericsson får nu tilføjet endnu et kapitel, for der er nye massefyringer på vej.

"Ericsson vil reducere med 3.000 stillinger i produktionen, research and development (R&D) og salg og administration - en kombination af frivillige og tvungne fratrædelser og andre tiltag som outsourcing," meddeler Ericsson.

Selskabet skriver, at der vil ske signifikante reduktioner i medarbejderstaben i Borås, Göteborg, Karlskrona, Kumla, Linköping og Stockholm.

Selskabet skriver samtidig, at der vil skulle ansættes 1.000 nye medarbejdere til research og development i de kommende tre år, primært fra universiteterne, for at udvikle nye teknologier og sikre nye kundeområder for Ericsson.

Omfattende transformation

Det er dog ikke noget, der vil kunne opveje de dramatiske nedskæringer, Ericsson har foretaget over de seneste år over hele verden.

"Ericsson gennemgår en stor transformation. Vi fortsætter med at have et stærkt fokus på R&D, og i mange år har de fleste Ericsson-medarbejdere arbejdet med softwareudvikling og services snarere end hardware-produktion," udtaler Jan Frykhammar, president og CEO i Ericsson.

"Tiltagene er nødvendige for at sikre Ericssons langsigtede konkurrencedygtighed og lederskab inden for teknologi og services."

Ericsson Danmark skrumper også

Ericsson har i flere år været i gang med omfattende sparetiltag i milliardklassen, samtidig med at selskabet altså forsøger at omstille sig til nye teknologier og services.

Ericsson har omkring 115.000 ansatte fordelt på 180 lande. I det seneste årsregnskab var omsætningen på omkring 192 milliarder danske kroner.

I 2012 var der næsten 128.000 ansatte i selskabet.

Ercisson Danmark er også skrumpet betydeligt i de seneste 10 år. I 2009 blev afdelingen i Struer lukket ned, og cirka 200 medarbejdere mistede dengang jobbet.

Så sent som i 2011 var der dog stadig 368 ansatte i Ericsson i Danmark.

Det antal var skrumpet til 145 i årsregnskabet for 2014 og yderligere til 128 i 2015.

Læs også:

Ericsson sparer og fyrer for milliarder - men det er ikke nok: Nye indgreb på vej

Topchef sat på porten i kriseramte Ericsson: Stopper med omgående virkning




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere