Artikel top billede

Bliv klar til Microsofts nye opdateringsmodel: Sådan vil din software blive opdateret fremover

Microsoft indfører i denne uge en række vigtige ændringer af måden, som selskabets software bliver opdateret på.

Softwareopdateringerne fra Microsoft kommer i stigende grad i mindre bidder, der leveres løbende, frem for som store opdateringspakker med lav frekvens.

Også hvad angår sikkerheds-opdateringerne, har Microsoft taget nye opdateringsmodeller i brug. 

De mangee opdaterings-ændringer rummer mange fordele for brugerne, men det giver også den udfordring, at man næsten kan miste både pusten og overblikket i forhold til hvilke opdateringer, der hentes ned, og hvad de indeholder af rettelser og nye funktioner.

Samtidig skaber det lidt forvirring, når ældre Microsoft-produkter også skal opdateres, for sker det så efter den nye eller den gamle model?

Nu forsøger Microsoft selv at skabe mere klarhed over, hvordan kommende opdateringer til Windows 7 SP1, Windows 8.1, Windows Server 2008 R2, Windows Server 2012 og Windows Server 2012 R2 vil blive leveret.

Ændringerne træder i kraft i forbindelse med den næste opdaterings-tirsdag, og det er såmænd i denne uge, den 11. oktober.

"Alle supporterede versioner af Windows vil nu følge den samme opdaterings-servicemodel, hvilket giver en mere konsistent og simpel serviceoplevelse."

"For dem af jer, der håndterer Windows-opdateringer i jeres organisation er det vigtigt at forstå de valg, der vil være tilgængelige," skriver Microsoft.

Blandt andet skriver Microsoft:

"Hver måned vil der være separate opdateringer af en række grunde (eksempelvis ændringer af DST-tidszone (Daylight Saving Time), ekstraordinære sikkerhedslapper). Mange af disse vil blive opsamlet i den næste månedlige opsamling, selvom nogle vil forblive separate - inklusive Office, Flash og Silverlight-opdateringer."

Microsoft forklarer de forskellige opdateringsmodeller, man som it-organisation kan vælge at arbejde efter og illustrerer blandt andet et typisk opdateringsscenarie således:

"Da alle de nye sikkerhedsopdateringer i en given måned er tilgængelige som både en ren sikkerhedsopdatering og i den månedlige opdatering, er det vigtigt at forstå, hvad der vil ske, hvis du udruller begge opdateringer i den samme måned."

Microsoft forklarer, at det blandt andet kan skabe unødig trafik på netværket, hvis man lader pc'erne i virksomheden hente og installere begge opdateringer.

Selvom de mange opdateringer muligvis godt kan skabe lidt forvirring, indfører Microsoft ikke den nye opdateringsmodel for at genere kunderne, men derimod for at skabe en større ensartethed i Microsofts produktunivers:

"Disse ændringer vil yderligere simplificere din opdatering af computere med Windows 7 SP1, Windows 8.1, Windows Server 2012 og Windows Server 2012 R2 og samtidig forbedre scanne- og installationstiden og give fleksibilitet, afhængig af hvordan du typisk håndterer Windows-opdateringer i dag."

Du kan selv nærstudere Microsofts opdaterings-guide her.

Læs også:

Er du klar? Sådan skal Windows 10 blive en lækkerbidsken for virksomhederne

Nu gør Apple som Microsoft: Nyt styresystem tvangs-downloades automatisk på din Mac-computer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere