Artikel top billede

Så er den gal med berygtet Ask-toolbar igen: Bliver udnyttet til at sprede malware

Sikkerhedsfirma advarer om, at it-kriminelle forsøger at sprede malware via Ask-toolbaren. Fjern den uønskede software, lyder anbefalingen.

Den berømte og berygtede Ask-toolbar, der har det med at snige sig ind i browseren, er nu igen i sikkerheds-søgelyset.

Sikkerhedsfirmaet Red Canary advarer om, at Ask-softwaren på Windows bliver udnyttet til at køre malware på brugernes maskiner.

Det lader til, at det specifikt er Ask Toolbar Updater-servicen, som it-kriminelle har forsøgt at udnytte til at sprede malware.

Red Canary har i det hele taget ikke specielt meget til over for Ask og lignende software.

"Mens uønsket software bliver installeret lovligt og let kan fjernes via tilføj/fjern programmer på Windows-systemer, så er det klassificeret som sådan, fordi det næsten altid følger med et efterspurgt program og ikke installeres med vilje."

Ville sprede malware

Sikkerhedsvirksomheden forklarer, at den i starten af november opdagede mistænkelige filer og mistænkelig adfærd relateret til Ask.

"Og ved nærmere inspektion blev det med det samme tydeligt, at vi havde at gøre med et tilfælde af såkaldt co-opted software-opdaterings-mekanisme."

"Vi har en formodning om, at vi opfangede dette på et tidligt tidspunkt i udrulningen eller under testen, da disse processer foretog ganske få handlinger på ofrenes enheder."

Red Canary rettede henvendelse til Ask med det samme og skriver, at Ask var hurtig til at undersøge malwaren og komme med en opdatering til Ask-softwaren, der lukker sårbarheden.

Fjern softwaren

Alligevel er Red Canary ikke i tvivl om, hvordan man bør forholde sig til uønsket software som Ask-toolbaren.

"På samme måde som at administratorer skal gå hårdt til værks med system-services ved at fjerne eller deaktivere services, der ikke kræves, skal det samme ske med software."

"Trejdepartssoftware, der ikke er et krav for at klare forretnings-behov, bør fjernes uden undtagelse," lyder opsangen fra Red Canary.

Læs også:

Oracle droppede Ask Toolbar: Nu får du installeret søgemaskine i stedet, når du opgraderer Java

Så er det afgjort: Ask Toolbar stemplet som ubrugelig malware




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere