Artikel top billede

(Foto: Telenor/PR)

Efter mistanke om monopol-misbrug: Telenor står til bøde på trekvart milliarder kroner

Det norske teleselskab Telenor står til en kæmpebøde, efter selskabet er anklaget for konkurrenceforvridende monopolmisbrug. Lige nu sunder teleselskabet sig over bøden og ikke mindst størrelsen af beløbet, der kan blive en af de største i Norge nogensinde.

Den norske telegigant Telenor er blevet varslet om, at selskabet står til en bøde på 906 millioner norske kroner, som svarer til 743 millioner danske kroner.

Afsenderen af bødevarslingen er de norske konkurrencemyndigheder, som har vurderet, at Telenor i Norge har forbrudt sig mod konkurrencereglerne i grossistaftalerne på det norske mobilmarked i perioden 2010 til 2014.

Det skriver Computerworlds norske søstersite.

Bøde for monopoimisbrug

Mere konkret står Telenor mistænkt for via sine prisvilkår og roamingforbud at have hindret konkurrenter i at komme ind på mobilmarkedet ved, at der kunne oprettes et tredje mobilnet bygget af selskabet Tele2 og Network Norway.

Telenor og Telia sidder på de to andre mobilnetværk.

I en pressemeddelelse har Telenor kommenteret bødevarslingen ved først at erkende, at teleselskabet i går onsdag har modtaget varslingen. Teleselskabets norske direktør Berit Svendsen kommenterer sagen således:

"Varslingen er udtryk for en foreløbig vurdering fra Konkurrencetilsynet, som vi nu skal gennemgå nøje, før vi vurderer, hvordan vi skal svare på det," forklarer hun i pressemeddelelsen.

Hvis bødekravet bliver en realitet, vil det være en af de største bøder nogensinde i Norge. Før bøden bliver uddelt, skal Telenor dog først give sit besyv i sagen, inden det norske Konkurrencetilsyn udskriver den store bødestraf.

Sag længe undervejs

Sagen har tråde helt tilbage til 2007, hvor Network Norway og Tele2 gik i gang med udbygningen af deres mobilnet.

Siden er Tele2 fusioneret med Telia, mens Ice har overtaget Network Norways erhvervskunder, skriver e24.no

Ikke desto mindre mener de norske konkurrencemyndigheder, at Telenor lige siden opbygningen af det tredje netværk har spillet med musklerne og gjort livet besværligt for de to konkurrerende mobilselskaber via høje priser og senere bøder for misligholdelse af lejekontrakten på Telenors net.

Derudover mener Konkurrencetilsynet, at Telenor har indgået eksklusivaftaler med fire mobiloperatører, som svækkede Network Norways mulighed for at tjene penge på netop disse fire mobiloperatører som kunder.

Læs også: 
Telia køber norsk mobilfirma for milliarder - planer om at købe TDC løber ud i sandet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere