Artikel top billede

Apple sætter brat stopper for batteri-ombytning: iPhone-kunderne kan ikke længere få byttet defekte batterier

For få dage siden annoncerede Apple et stort ombytnings-program på grund af defekte batterier i iPhone 6s. Nu har Apple pludselig meddelt de danske forhandlere, at de bliver nødt til midlertidigt at stoppe ombytningen af kundernes batterier.

Det er kun ganske få dage siden, at Apple udsendte en officiel meddelelse om, at der er et problem med batteriet i nogle udgaver af den populære iPhone 6s - og at selskabet derfor vil give de ramte kunder et nyt batteri gratis.

"Apple har fastslået, at et meget lille antal iPhone 6s-enheder uventet kan lukke ned," lød det fra Apple i starten af ugen, hvor Apple også skrev, at problemet "kun påvirker enheder inden for et afgrænset serienummer-område, der blev produceret mellem september og oktober 2015."

"Hvis du har oplevet dette problem, så besøg venligst en autoriseret Apple-serviceleverandør og få din enheds serienummer tjekket for at bekræfte retten til en gratis batteriudskiftning," lød beskeden fra Apple til kunderne.

Læs beskeden fra Apple: iPhone-problemer: Apple udsender vigtig meddelelse

Nu erfarer Computerworld dog, at Apple netop har udsendt en besked til danske Apple-forhandlere og service-virksomheder, der i løbet af ugen har haft travlt med at ekspedere batteri-sagerne.

Beskeden er, at Apple ganske enkelt er løbet tør for nye batterier til iPhone 6s, og dermed sættes der nu en brat stopper for, at man kan få byttet sit batteri, selvom man har en af de ramte iPhones.

Humac bekræfter stop for batteri-ombytning

Michael Bech, administrerende direktør hos Apple-forhandleren Humac, vil ikke kommentere på brevet fra Apple.

Han vil dog godt bekræfte, at Humac fra og med i dag, fredag, er nødt til at give iPhone 6s-kunderne besked om, at de alligevel ikke kan få byttet deres batterier.

"Det her må jo bare ikke ske, når man laver et replacement-program. Men det er altså sket, at man åbenbart er løbet tør for batterier," lyder det fra Michael Bech. 

"Det betyder, at vi nu er nødt til at afvise kunder, selvom de har en iPhone 6s med det serienummer, der betyder, at der er en fejl på batteriet."

"Den vil ikke kunne blive repareret før omkring medio december, hvor der igen er levering af reservedelen" oplyser Michael Bech til Computerworld.

Humac-direktøren er selv noget overrasket over, at der nu alligevel ikke er batterier på lager til de defekte iPhones, når Apple for blot få dage siden annoncerede ombytnings-programmet.

"Men vi siger nu til kunderne, at de skal gå hjem og bruge deres iPhone 6s - også selvom den slukker engang imellem. Der er jo ingen kunder, der kan undvære telefonen i fire uger, indtil de kan få et nyt batteri, så vi er nødt til at bede dem om at vente til december."

Læs mere om batteri-sagen:

iPhone-problemer: Apple udsender vigtig meddelelse

Mange danske iPhone-brugere mener pludselig at være ramt af batteri-problem - men de fleste tager formentlig fejl




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere