Artikel top billede

Anklaget i bestikkelsessag: "Jeg havde det dårligt med at have modtaget en iPad"

Den første sag mod offentligt ansatte i den store bestikkelsessag, hvor Atea er indblandet, ruller i dag.

Den første sag i den såkaldte bestikkelsessag kører i disse dage i retten i Glostrup. 

Her er det i første omgang sagen om tre offentligt ansatte, der anklages for at have modtaget bestikkelse i form af smartphones, routere og iPads.

Alle tre nægter sig skyldige i at have modtaget bestikkelse, men erkender alle at have modtaget smartphones og iPads, som de enten ikke har betalt for eller har købt med stor rabat. Alle enhederne kom fra it-giganten Atea. 

En af de tiltalte, der i sin tid var ansat hos DSB, havde spurgt ind til et muligt tilbud på en iPad til sin kone hos sin kontaktperson hos Atea. Efterfølgende får anklagede en iPad, men ingen faktura. 

"Jeg spurgte gentagne gange om en faktura, men den kom aldrig, og der blev aldrig spurgt efter betaling. Det brød jeg mig ikke om," forklarede den tiltalte, der dengang var ansat hos DSB. 

"Jeg havde det dårligt med at have modtaget en iPad uden at have betalt for den."

"Først da jeg ikke længere arbejdede hos DSB, tog jeg iPad'en i brug, men jeg fik aldrig en faktura på den," siger tilføjer han. 

Den tiltalte modtog også en iPhone 4 og en Samsung Galaxy X Cover uden at have betalt for den. Samsung-telefonen var for at teste modellen til brug hos DSB, men Atea bad aldrig om at få den tilbage igen.

Tilbud og bryllupsgaver

I forbindelse med retssagen kom det frem, at det var almindeligt at kontakte leverandører for et godt tilbud til privat brug hos både DSB og Københavns kommune.

"Det var almindelig praksis, at man gik til leverandørerne for at købe til privat brug for at få et godt tilbud. Det gjorde mange," forklarede den tiltalte fra DSB. 

Den tiltalte havde selv opsøgt et tilbud på en anden iPad 2, som han fik til 1.250 kroner. En pris langt under den vejledende pris for en iPad. 

Det samme gjorde en af de andre tiltalte fra Københavns kommune. Han købte igennem Atea en iPad og en iPhone som en forsinket bryllupsgave til sin kone, hvor han ender med at betale en samlet pris på 2.000 kroner.

Den reelle pris for en ipad og en iPhone lå dengang på omkring 12.000 kroner ifølge anklageren. 

I alt er seks tiltalt i sagen, hvoraf de sidste tre tiltalte først skal møde i retten i den 6. december.  

Der forventes ikke at blive afsagt dom i morgen, hvor flere vidner skal vidne mod de tre tiltalte.

Du kan læse hele vores livedækning af den første retssag her: Dagens liveblog: Sådan forløb bestikkelsessagen i retten

Læs også: Overblik: It-bestikkelsessag i ny drejning - Atea spiller central rolle




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere