Så nemt installerer du en "ren" Windows 10 uden crapware

De fleste nye computere kommer med præ-installerede programmer, der kan gøre din computer langsom. Læs her, hvordan du let installerer Windows 10 uden crapware.

Artikel top billede

Hvis du har købt dig en ny computer fra eksempelvis Asus, Acer, Lenovo eller HP, undrer du dig nok over mængden af allerede installerede programmer.  

Det er programmer, som pc-producenterne bliver betalt for at installere på de nye computere, men som ofte kun har lidt eller ingen værdi for forbrugeren. 

Det er særligt på de billigere computere, at der bliver installeret mest såkaldt bloatware, og en fabriksnulstilning hjælper ikke.

Tværtimod geninstallerer en fabriksnulstilning de programmer, du selv har fjernet. 

Læs for eksempel: Crapware skaber stort sikkerhedsproblem på Lenovo-pc'er - du bør afinstallere med det samme

Microsoft kommer dog til undsætning med et værktøj, der fjerner alt unødvendigt og efterlader Windows 10 ren som nyfalden sne. Din computer vil næsten med garanti blive hurtigere af en "ren" Windows 10-installation. 

Du skal dog være bevidst om, at værktøjet sletter alle programmer og drivere, der ikke medfølger Windows 10 som standard.

Det betyder, at du efterfølgende selv skal installere samtlige drivere enten via Windows Update eller fra hardwareproducenternes egne hjemmesider (Intel, Nvidia, etc).

Det betyder også, at du efterfølgende skal hente alle dine spil, Office-pakken og yndlingsbrowser.

Sådan gør du
1. Gå ind i indstillinger og tryk på "Opdatering og Sikkerhed". 

2. Herefter skal du trykke på menu-feltet "Genoprettelse".  

3. I bunden af menuen finder du et gråt tekstfelt med teksten "Få mere af vide om, hvordan du starter forfra med en ren installation af Windows". 

4. Du vil efterfølgende blive sendt til denne hjemmeside, hvor du kan hente værktøjet fra Microsoft selv. 

5. Vælg om du vil slette dine personlige filer, eller om alt skal slettes. Hvis du allerede har gennemført en backup af dine personlige filer til en ekstern harddisk, kan du benytte lejligheden til at lave en fuldstændig rengøring af din computers harddisk og slette alt.

Læs også: Her er tre forskellige metoder til effektiv backup

6. Kør værktøjet og hent en kop kaffe. Det tager en rum tid at slette alle programmer og bloatware, men du vil komme tilbage til et Windows-system sans bloatware, den bedste form for styresystem i verden. 

Læs også: Smugkig: 11 nye Windows 10-funktioner du kan se frem til i 2017

Mere om samme emne

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    IT Manager

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Midtjylland

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologiens frontløbere i en forandringsfyldt verden

    CIO’erne spiller en centrale rolle i at drive moderne virksomheder fremad i en usikker tid.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Signifly har pr. 1. august 2025 ansat Anders Kirk Madsen som Tech Lead. Anders skal især beskæftige sig med at hjælpe Signiflys offentlige og private kunder med at styrke forretningen gennem teknisk solide løsninger. Anders kommer fra en stilling som Business Architect hos SOS International. Nyt job
    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

    Niels Bjørndal Nygaard

    Norriq Danmark A/S