Logo CIO Tech Eksperten IT-JOB IT-Kurser Events Podcast Søg

Log ind eller opret profil

Log ind Opret bruger
Glemt kodeord

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester

Cookie ikon
  • Forside
  • Digitalisering
  • Forretningssoftware
  • Tele & Mobil
  • PC´er & Hardware
  • Log ind
  • Kontakt
  • Køb abonnement
  • Nyhedsbreve

Smugkig: 11 nye Windows 10-funktioner du kan se frem til i 2017

Microsoft forbereder en ny stor-opdatering af Windows 10. Se her, hvad der er i vente.

Af Morten Sahl Madsen | Udgivet 25. november 2016 kl. 10.00

1 / 12

Galleri billede

Windows 10 Creator Update

Ved et stort Windows 10-event i starten af november løftede Microsoft sløret for den kommende Creator Update, der udkommer til foråret: En opdatering der fokuserer på kreativitet og 3D.

Men selvfølgelig har Microsoft også brygget på en suppe af store og små opdateringer til resten af styresystemet, hvilket du kan fange små bidder af i en medfølgende video.

Vi har siddet klar med pauseknappen og fundet 11 af de mest interessante nyheder i Creator Update, der udkommer til foråret.

2 / 12

Galleri billede

Mere visuelle tabs

I Creator Update får Edge-brugere muligheden for at bladre rundt mellem deres aktive faner i en mere visuel form i en billedkarussel i toppen af browseren.

Browsere som Vivaldi har allerede en lignende funktion med store billeder af de aktive faner.

3 / 12

Galleri billede

Gem faner til senere

Egde får også forbedret sin evne til at gemme links til et senere tidspunkt. Samme funktion giver dig mulighed for hurtigt at genåbne websider, som du har lukket for flere dage siden.

4 / 12

Galleri billede

Windows 10-temaer

Det ser ud til, at Microsoft åbner for muligheden for at købe temaer i Windows Store-butikken.

I hvert fald indeholder videoen et billede af Windows Store, der viser fire forskellige temaer inklusiv baggrund og farvevalg til 1.99 dollars eller 2,49 dollars.

Man kan forestille sig, at temaerne spreder sig ud over alle dine Windows 10-platforme, hvis du for eksempel også ejer en Windows 10-telefon og en Xbox One.

5 / 12

Galleri billede

Bliv mindet om dit arbejde

Selve Action Center ser også ud til at få flere funktioner. Har du for eksempel åbnet et dokument på din arbejdscomputer på kontoret, vil du let kunne tilgå den samme fil på hjemmecomputeren fra Action Center.

Det ser ud til at være en konkurrent til Apples Continuity-funktion, der lader dig åbne Safari-faner på din Mac, som du netop har haft åben på din iPhone.

6 / 12

Galleri billede

Forbedrede hurtige indstillinger

Glider du fingeren ind fra højre eller trykker på det tilhørende ikon i højre hjørne af Windows 10, åbner du "Action Center".

Her vil du i fremtiden finde de nydesignede hurtig-indstillinger, der nu er mere overskuelig og hurtigere at manøvre rundt i.

7 / 12

Galleri billede

En ny Windows Defender

Microsoft ser ud til at opdatere sin sikkerhedssoftware, Windows defender. I øjeblikket findes Windows Defender kun som et win32-program, men videoen ser ud til at vise en Windows Defender som en Windows 10-app (UWP).

Det bliver spændende at se, hvor meget bedre Windows Defender bliver i den kommende opdatering. Senest endte Windows Defender på en sidsteplads i AV-comparities store test..

8 / 12

Galleri billede

Gem steder i maps

Windows 10's allerede glimrende kort-app får en ny funktion, hvor du kan samle forskellige punkter og lokationer på et kort i kollektioner.

Informationen er indtil videre sparsom, men det ser ud til, at du kan bruge funktionen til at samle alle de steder, du gerne vil se på en ferie og efterfølgende sende samlingen til resten af familien.

9 / 12

Galleri billede

En ny Groove Music Maker-app

Apple har sit Garage Band-program til musisk kreative, og det ser ud til, at Microsoft også er på vej med et lydstudie i app-form.

Groove Music Maker ser ud til at være en app til at samle og mikse musik og vokal.

10 / 12

Galleri billede

Styr dine børns tid i spil

Det bliver nemmere at styre dine børns tid i de virtuelle verdener.

I videoen ser vi et Minecraft-spil blive afbrudt af en notifikation, der fortæller, at der kun er fem minutter af spillet tilbage.

Hvad der sker efter de fem minutter, ved vi ikke, men man kan forestille sig, at spillet gemmes og lukker ned.

11 / 12

Galleri billede

Flere farver

Det ser ud til, at du som Windows 10-bruger får mulighed for at personliggøre systemet endnu mere med flere evner til at vælge farver i systemet.

Det ser ud til, at der mere eller mindre er fri leg med paletten, men at Microsoft kommer med en venlig advarsel, hvis du vælger farver, der gør det svært at læse teksten.

12 / 12

Galleri billede

Bedre stylus-support i Word

Ifølge videoen ser det ud til, at der nu endelig kommer fuld styus-support i Office-pakkens Word-program.

Du vil kunne slette tastaturskrevne tekststykker ved at strege det ud med stylus-pennen eller efterlade kommentarer i dokumentet som digital blæk - og altså ikke et billede som tidligere.

Se flere gallerier

Computerworld
  • Kontakt redaktionen
  • Persondatapolitik
  • Cookie-samtykke
  • Annoncering  |  Handelsbetingelser (samarbejdspartnere)
Ansvh. chefredaktør: Lars Jacobsen
Hørkær 18, 2730 Herlev
Udgiver © Computerworld A/S
Kategorier
  • It-ledelse
  • Internet
  • It-job & karriere
  • Tele & mobil
  • Pc´er og hardware
Tjenester
  • It-events
  • It-navnenyt
  • It-brancheguiden
  • Abonnement på Computerworld
  • White papers
  • Annoncørbetalt indhold
Nyhedsbrev

Til- eller frameld dig nyhedsbreve

Modtag også nyheder på Facebook, Twitter eller RSS

  • Klummer
  • Søg på Computerworld