Medie: Twitter fik kold skulder af Donald Trump på grund Hillary Clinton-smiley

På et tech-topmøde var Twitter ikke inviteret med i det gode selskab, fordi selskabet angiveligt ikke ville udvikle en hade-Hillary Clinton-emoji under valgkampen. Den officielle forklaring er dog en lidt anden.

Artikel top billede

Den kommende amerikanske præsident Donald Trump mødtes i går med den absolutte glasur af amerikanske it-topchefer fra selskaber som Apple, Microsoft, Amazon, Google og Oracle.

En af de fraværende topdirektører fra cremen af den amerikanske it-industri var Jack Dorsey fra det sociale medie Twitter, som vel nok er en af Donald Trumps mest yndede kommunikations-platforme.

Twitter var efter sigende udelukket af det gode selskab, efter Trump-kampagnen under kampen om præsidentembedet forgæves forsøgte at få Twitter til at indføre et hashtag med en 'crooked Hillary Clinton'-emoji, altså en "uærlig Hillary Clinton-smiley" med brug af det øgenavn, som Donald Trump brugte om sin modkandidat.

Det skriver Politico.com, som citerer en anonym kilde for årsagen til Twitters fravær ved mødet.

Twitter ikke stor nok

Den kommende præsidents rådgiver, Sean Spicer, har senere fortalt, at Twitter ikke var med på tech-topmødet, fordi der ikke var plads.

En anden af den kommende præsidents folk har fortalt Reuters, at Twitter ikke var med på mødet, fordi det sociale medie med en markedsværdi på knap 100 milliarder kroner simpelthen ikke er stort nok til en plads ved it-giganternes bord.

Af de fremmødte tech-selskaber var Tesla med Elon Musk i spidsen det mindste blandt it-giganterne, da Tesla "kun" har en markedsværdi på 224 milliarder kroner.

Trump-familien fyldte godt

Ifølge Twitters direktør for digital markedsføring, Gary Coby, var det Jack Dorsey, som personligt modsatte sig, at Trump-kampagnen kunne få udviklet et hashtag med en crooked Hillary-emoji i en 35 millioner kroners-aftale med Twitter vedrørende blandt andet reklamer og specieludviklede løsninger.

Den modstand har Donald Trumps rådgiver Sean Spicer tidligere reageret på ved at forklare, at Twitter trods sin promovering af ytringsfrihed bliver overtrumfet af selskabets venstreorienterede ideologi.

Ud af tech-topmødets på 25 personer var der foruden den kommende præsident, den kommende vicepræsident Mike Pence, enkelte folk fra den kommende regering, mødets arrangør, Peter Thiel og de mange tech-bosser også blevet plads til tre af Donald Trumps børn og en enkelt svigersøn.

Dermed fyldte Trump-familien 20 procent af sæderne til it-topmødet, da Donald Trumps tre voksne børn og svigersønnen Jared Kushner er en del af det hold, der skal køre Trump-regeringen på plads efter Obama-administrationen.

Udstrakt hånd

Journalister var inviteret inden for i en håndfuld minutter i mødelokalet i Trump Tower, hvor tech-direktørerne og den kommende præsident og hans folk præsenterede sig selv. 

Donald Trump indledte mødet med at forklare, at der kunne have været 100 flere it-selskaber til stede, men det blev så ikke i denne omgang.

Han roste arrangøren Peter Thiel og de tilstedeværende it-giganter og forklarede direktørerne, at de kunne regne med den kommende regerings hjælp. 

Under åbningen af mødet med pressen til stede fik han også nævnt, at kursstigningen på amerikanske aktier efter præsidentvalget skulle bevares. 

"Så alle i rummet bliver nok nødt til at kunne lide mig, i hvert fald en lille smule," lød det fra den kommende præsident for snurrende kameraer. 

Inden dørene lukkede for pressen nævnte Donald Trump også, at det fremover skulle blive lettere for it-giganterne at handle uden for USA og efterlyste gode ideer til, hvordan den udfordring kan tackles. 

Læs også:
IBM midt i stor fyringsrunde: Lover præsident Trump at hyre 25.000 it-folk i USA

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS