Artikel top billede

(Foto: Kiyoshi Takahase / iStockphoto)

Tidens mest hypede tech-trend er faktisk slet ikke blevet oversolgt: Kæmpe data-gennembrud står for døren

Efter mere end fem år med masser af hype omkring big data, slår ny rapport fast, at big data slet ikke er blevet oversolgt. Tværtimod banker det helt store gennembrud nu på døren.

Det kan godt være, at der er blevet talt om big data til den helt store guldmedalje i de senere år, og at det er den nok mest hypede trend i it-industrien i nyere tid.

Men big data er altså ikke oversolgt - og vi har slet ikke set, hvad de moderne data-analyser vil kunne levere af værdi.

Det skriver rådgivningsfirmaet i en ny rapport med temaet "analysernes tidsalder."

Her sammenligner McKinsey situationen i dag med situationen fra 2011, hvor selskabet også fremhævede det enorme potentiale i big data i en rapport.

Det var også det år, hypen omkring big data for alvor greb om sig. Og hypen har ikke været mere markant, end big data-potentialet berettiger, mener McKinsey.

"Fem år senere er vi stadig overbevist om, at dette potentiale ikke har været overhyped. Faktisk tror vi nu på, at vores 2011-analyser kun gav et delvist indblik," lyder det blandt andet i rapporten (PDF)

Læs også: Har alverdens data til rådighed - men topcheferne bruger mavefornemmelsen til at drive forretning

McKinsey forklarer efterfølgende, hvorfor vi formentlig kun har set toppen af isbjerget, når det kommer til den værdi, som big data kan skabe.

"Antallet af applikationer og muligheder er steget endnu mere. Sammensmeltningen af adskillige teknologi-trends sætter yderligere fart på udviklingen."

"Data-volumen bliver fortsat fordoblet hvert tredje år, efterhånden som data vælter ind fra digitale platforme, trådløse sensorer og milliarder af mobiltelefoner. Data storage-kapaciteten er øget, mens omkostningen er styrtdykket," argumenterer McKinsey i rapporten.

"Data-videnskabsfolk har nu hidtil uset computerkraft til rådighed og udtænker endnu mere sofistikerede algoritmer."

Her er der masser af værdi i vente

McKinsey forklarer i rapporten, at de virksomheder, der er længst fremme med brugen af big data, ved hjælp af helt nye mindsets og teknologier griber forretningsudfordringer an på nye måder.

"I nogle tilfælde har de introduceret data-drevne forretningsmodeller, der har overrasket hele industrier."

McKinsey forsøger at give et bud på, hvor langt man er fra at have hentet de mulige gevinster med big data på forskellige områder.

Eksempelvis mener rådgivningsfirmaet, at den offentlige sektor i EU kun har høstet 10 til 20 procent af de gevinster, der reelt venter forude.

Inden for produktion og fremstilling er man nået 20 til 30 procent af vejen, mens man inden for retail i USA er lidt længere med 30 til 40 procent.

Læs også:

Har alverdens data til rådighed - men topcheferne bruger mavefornemmelsen til at drive forretning

Fire udfordringer, du skal overvinde, hvis du vil have gevinst af big data i 2017

Opråb til data-folket: Stop med at opsamle alle de data - det er slet ikke det vigtigste nu




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere