Artikel top billede

Advarer om phishing-angreb: Pas på hvis du modtager denne PDF

En phishing-mail med en vedhæftet PDF er i øjeblikket på spil. Phishing-angrebet forsøger at narre modtagerne til at udlevere login-oplysninger.

Flere sikkerhedsorganisationer advarer i disse dage om et nyt phishing-angreb.

Det er en mail med en vedhæftet PDF, der skaber problemer, idet de it-kriminelle med PDF'en forsøger at lokke modtagerne til at udlevere ellers fortrolige login-oplysninger.

SANS Institute advarer om phishing-angrebet og forklarer, at modtageren af phishing-mailen får besked om, at det er en krypteret PDF, der kræver, at man indtaster brugernavn og adgangskode for at kunne læse indholdet.

Emnefeltet i emailen indeholder beskeden 'Assessment document,' og afsenderen er oplyst som 'VetMeds'.

"Selve PDF'en var oprettet med Microsoft Word og inkluderede et link, der indikerede, at det var et låst dokument, og at du skulle klikke på et link for at låse det op," forklarer SANS.

Linket sender dog modtageren videre til chai[.]myjino[.]ru og til en login-boks.

"Et råd er, at man skal være på vagt over for emails fra domæner, der ikke matcher indholdet, og vær opmærksom på, at krypterede PDF-dokumenter ikke er låst på denne måde (og aldrig vil bede om dit email-password uanset hvad) og hold øje med uoverensstemmelser, der afslører, at det er scams."

Også danske DK-Cert advarer om phishing-PDF'en.

"Hvis man åbner den vedhæftede fil, åbnes dokumentet, hvorefter der vises en dialogboks foran det med plads til at indtaste e-mailadresse og password. Hvis offeret indtaster oplysningerne, sendes de til bagmændene," forklarer DK-Cert.

Samtidig understreger DK-Cert også, med henvisning til beskeden fra SANS, at Adobe Reader vil advare om, at dokumentet forsøger at forbinde til en server i Rusland, hvis man anvender det program til at åbne filen.

"Men bruger man browseren Edge, der under Windows 10 er standardprogrammet til visning af PDF-filer, bliver advarslen ikke vist."

Læs også:

Nets advarer om bølge af fup-sms'er: Phishing-angreb mod danskerne netop nu

Fem luskede phishing-kneb: Disse svindelnumre hopper vi på igen og igen

Phishing-angreb mod Rigshospitalet: Svindlerne sendte fup-mail - og fulgte op med telefonopkald




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere