Artikel top billede

Dom netop afsagt: Tidligere DSB-ansat frifundet i Atea-bestikkelsessag

Retten i Glostrup har frifundet en 53-årig mand, der har været tiltalt for at have modtaget bestikkelse.

Retten i Glostrup har frifundet en 53-årig mand, der har været tiltalt for at have modtaget bestikkelse i sit embede som ansat hos DSB tilbage i 2010.

Den tidligere DSB-ansatte modtog tilbage i 2010 et Samsung-fjernsyn til en værdi af 20.000 kroner fra it-leverandøren Atea.

Under retsmødet kom det dog frem, at den 53-årige modtog fjernsynet efter sin fratrædelse hos DSB, og at der derfor ifølge retten ikke var tale om bestikkelse.

Den 53-årige tilbød vidensdeling på et generelt niveau til Atea efter fratrædelsen hos DSB, og derfor kan fjernsynet anses som betaling for konsulenttimer.

Retsformanden Nanna Blach konkluderede også, at der ikke var de fornødne beviser for, at han har modtaget bestikkelse.

Læs også: Forstå Atea-bestikkelsessagen: Det er der sket indtil nu - og det sker der i løbet af 2017

Den første frifindelse

Tirsdagens afgørelse falder i den femte sag ud af i alt femten, der handler om modtagelse af bestikkelse i offentligt embede. Det er samtidig den første sag, der har ført til frifindelse.

"De fire første sager førte alle til dom, hvoraf tre har anket. Vi er selv rigtig glade for frifindelsen, og nu må vi se, om det vil betyde noget i de kommende sager," siger forsvarer Peter Trudsø til Computerworld.

"Sagen er dog unik, da den nu frifundne ikke længere arbejdede hos DSB, da han modtog fjernsynet," tilføjer Peter Trudsø.

De fire første sager førte alle til sigtelser, hvoraf to blev idømt fængselsdomme. Den anden tidligere ansat hos DSB blev idømt fire måneders fængsel.

Den næste sag finder sted torsdag mod en tidligere ansat hos Rigspolitiet.

Han er tiltalt for at have modtaget en iPad med etui til en værdi på cirka 6.100 kroner.

Læs også: Atea-mail afslører: Har på en måned foræret Apple-produkter for 76.000 kroner til offentligt ansatte som 'smørelse'




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere