Artikel top billede

Efter BEC's salg af stor afdeling til hollandsk selskab: Her er fremtiden for de 160 it-medarbejdere i Danmark

Hollandske Keylane, der køber BEC's datterselskab Schantz, har allerede en klar plan med, hvordan de 160 medarbejdere i Danmark skal indgå i koncernen.

Hollandske Keylane, der leverer forsikrings- og pensions-it i en række lande i Nordeuropa, køber BEC-datterselskabet Schantz.

Som vi fortalte tidligere på dagen, betyder det, at de 160 medarbejdere, som Schantz har her i Danmark, nu får en ny arbejdsgiver.

Læs mere her: Danske BEC i stort frasalg: Sælger datterselskab med 160 medarbejdere

Spørgsmålet er nu, hvad det betyder for medarbejdernes fremtid, at der er tale om en international køber med base i Holland?

Simon Gabrielsen, der er kommunikationsdirektør i BEC, siger til Computerworld, at det er den nye ejer, der skal udtale sig om medarbejdernes fremtid.

"Men vi aftager jo i dag produkter fra Schantz, og jeg kan sige, at vi aftager de produkter uændret. Vi er stadig kunde i Schantz på de samme vilkår," lyder det fra Simon Gabrielsen, der derefter henviser til Keylane for yderligere kommentarer om medarbejdernes fremtid.

Her er Keylanes planer

Hos Keylane fanger Computerworld Kim Leemreize, der er ansvarlig for marketing og kommunikation.

"Vi ser det som en mulighed for medarbejderne i Schantz. De vil forblive i Danmark, og vi vil få en bedre tilstedeværelse i de nordiske lande," siger hun.

"Der er nogle internationale muligheder, men hovedårsagen til, at vi gør det her, er for at få en bedre tilstedeværelse i de nordiske lande."

"Vi har på nuværende tidspunkt ingen grund til at tro, at vi ikke kommer til at arbejde sammen med alle kollegerne i Schantz."

Så der er ikke planer om at flytte Schantz' medarbejdere til Holland eller andre steder?

"Nej."

Hvor meget har Keylane betalt for Schantz?

"Jeg beklager, men det afslører vi ikke nogen informationer om," siger Kim Leemreize.

Keylane beskæftiger mere end 600 medarbejdere og leverer ydelser til mere end 100 forsikringsselskaber fra kontorer i Belgien, Tyskland, Holland, Norge, Sverige, England - og nu altså også snart Danmark.

Schantz fik i 2016 en omsætning på 200 millioner kroner og et resultat før skat på 15 millioner kroner.

BEC købte Schantz i 2007. Dengang var der 30 medarbejdere - hvilket altså nu er blevet til 160 medarbejdere.

BEC forventer, at selve handlen er gennemført i anden halvdel af april 2017.

Læs også:

Danske BEC i stort frasalg: Sælger datterselskab med 160 medarbejdere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere