Artikel top billede

Kæmpe-opdateringer til Windows 10 kommer i september og marts i de kommende år

Microsoft sætter en fast dato på, hvornår du kan regne med at modtage de to årlige store opdateringer til sit - og dit - Windows 10

September og marts bliver fremover store-opdaterings-måneder for Microsoft-brugere, der benytter Windows 10 og Office-programmer.

Det skriver Microsoft i et blogindlæg

Microsoft skriver, at selskabet fremover vil følge en fast og forudsigelig plan for både Windows 10 og Office-pakken med udsendelse af opdateringer to gange om året.

Selskabet har ikke specificeret de konkrete datoer i september og marts, og den næste planlagte opdatering bliver "Redstone 3-opdateringen", der lander i... ja, september 2017.

Målet med den nu fastlagte opdateringscyklus er at gøre det lettere for både systemadministratorer og menigmand at forberede sig på de store opdateringer.

"Vi har hørt fra vores kunder, at de ønsker mere forudsigelighed og enkelhed i vores opdateringsservice, og derfor sker dette," skriver Bernando Caldas, general manager hos Microsoft Marketing i blogindlægget.

De to store eksisterende opdateringer, Anniversary Update og Creators Update, blev udsendt i august 2016 og 11. april 2017.

Læs også: Microsoft med vigtig besked til alle Windows 10-brugerne: Sådan bliver ny stor opdatering leveret

Gælder også Office

Både Windows 10, Office 365 ProPlus og Microsoft System Center Configuration Manager vil alle følge den samme cyklus. Det vil i praksis betyde færre opdateringer til både Enterprise-versionen af Office 365 og Office 365-ProPlus, som i dag modtager opdateringer tre gange om året.

Forbrugere med en almindelig Office 365-konto vil stadig modtage opdateringer flere gange i løbet af året.

Den seneste opdatering til Windows 10, Creators Update, udkom i marts, men havde langt fra de funktioner, som Microsoft havde lovet ved et event sidste oktober.

Flere af de savnede funktioner forventes at gemme sig i den næste "Redstone 3"-opdatering.

Microsoft afholder sin udviklerkonference Build i starten af maj måned, hvor vi forventer at se mere til de kommende funktioner til Windows 10 og Office 365.

Læs også: Nyt Windows 10-design på vej?: Lækket billede af ny startmenu åbenbarer "Projekt Neon"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan vil AI-assistenten Microsoft Copilot transformere processer og dit arbejdsliv

Med Microsoft Copilot får du for første gang en intelligent, personlig assistent ved hånden, som kan løse opgaver og lette hverdagen. Få inspiration til, hvordan Copilot kan automatisere rutineopgaver og transformere din hverdag.

18. juni 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

20. juni 2024 | Læs mere


Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere